Annonce
Kerteminde

Tidligere seniorrådsmedlem i hård kritik af formanden: - Tilliden blev tabt, da hun delte min sygdom med andre

Annette Langhoff har aldrig misset et seniorrådsmødet på grund af sin egen sygdom. Arkivfoto: Michael Bager
Seniorrådet i Kerteminde Kommune er blevet nedlagt efter interne uoverensstemmelser. Nu fortæller et tidligere medlem, hvad der fik hende til at forlade seniorrådet, så det måtte opløses.

Kerteminde: Annette Langhoff holdt seniorrådet i live med sin repræsentation. Men da hun fandt ud af, at formanden, Laila Finsen, havde fortalt nogle af de andre medlemmer om, at Annette Langhoff har en kronisk sygdom, flød bægret over, og hun trak sig som medlem, og rådet måtte derfor opløses 19. december i for.

- Jeg følte mig nødsaget til at fortælle formanden omkring mit sygdomsforløb, men jeg fortalte hende, at jeg ikke ville dele det med de andre medlemmer. Det var hun ikke enig i, forklarer Annette Langhoff.

- I januar sidste år fortalte formanden det så til et af de andre medlemmer, og det får jeg først at vide nu. Der mistede jeg fuldstændig tilliden til Laila som formand.

Hvorfor Laila Finsen valgte at fortælle nogle af de andre medlemmer om sygdommen, ved Annette Langhoff ikke, men hun har et bud.

- Jeg ved ikke, om det var for at stække mig lidt, så jeg ville stå svagere i forhold til hende.

Annonce

Fik ikke tilsendt alle mails

Annette Langhoff vil ikke fnidre for meget, men hun var rystet, da hun fandt ud af, at formanden ikke kunne holde tæt med sygdommen, og så synes hun ikke, der var andre muligheder end at melde sig ud.

- Jeg vidste godt, at når jeg gik, så røg rådet, så jeg holdt mig på måtten længe.

En anden årsag til, at Annette Langhoff valgte at forlade seniorrådet skyldes, at hun fandt ud af, at der var mange mails, hun ikke fik tilsendt.

- Det var næstformanden, der så, at jeg ikke optrådte på modtagerlisten, og det fortalte hun mig så. Det er jo ikke okay. Jeg er fuldbyrdet medlem.

Kun formanden måtte kontakte embedsværket og Ældrerådet

Generelt synes Annette Langhoff, at det har været svært at udføre opgaver i seniorrådet.

- Kun Laila måtte kontakte embedsværket, Ældrerådet og vores andre ressourcer. Hvis vi andre ville henvende os, skulle det gå igennem hende. Jeg er vant til at arbejde i teams, og det her har været meget egenrådigt.

Det har taget tid for Annette Langhoff at indse, hvordan ledelsen i seniorrådet har været.

- Det er først nu, da jeg træder tilbage, at jeg kan se, at det er helt forkert. Jeg har måske tænkt det før, men jeg har ikke været klarsynet, og reelt har jeg jo selv været med til at bidrage, fordi jeg ikke så klart.

Nu skal der dannes et nyt seniorråd, og det tidligere medlem håber, at folk har mod på at stille op.

- Jeg vil så nødigt afskrække folk, og et fredsvalg giver ikke et ordentligt mandat. Jeg ved ikke selv, om jeg genopstiller. Nu skal jeg lige slikke mine sår og så skal jeg se, om jeg kan overbevise andre om, at mine kompetencer kan komme i spil, siger Annette Langhoff.

Fyens Stiftstidende har været i kontakt med den tidligere formand for seniorrådet, Laila Finsen. Hun vil ikke svare på spørgsmål omkring kritikken, men siger:

- Jeg går ikke ind i hundeslagsmål i pressen. Så enkelt er det. Lad hendes udtalelser stå for sig selv. Det har der været rig mulighed for at drøfte i seniorrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce