Annonce
Indland

Tidligere PET-chef: For tidligt at tolke på alvor i terrorsag

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Forsker kalder ny terrorsag usædvanlig. Eks-PET-chef siger, at det er for tidligt at tolke på sagens alvor.

Omkring 20 anholdte, 20 ransagede adresser og syv ud af landets 12 politikredse involveret.

Det er nogle af de få informationer, som politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ind til videre er kommet med om en ny terrorsag, hvor politiet slog til i en stor aktion onsdag.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv" var ved at blive forberedt.

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen bider mærke i, at der tilsyneladende er tale om et netværk.

- Det bemærkelsesværdige er, at det er et netværk. Det karakteristiske har været, at det normalt har været soloterrorister, der har tegnet billedet. Jeg vil nok sige, at hvis man er et netværk, er der større sandsynlighed for, at man bliver afdækket, siger han.

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller dog, at man skal passe på med at lægge for meget i anholdelserne endnu.

- Jeg mindes tidligere terrorsager - for eksempel Glostrup-sagen. Der blev anholdt 25 personer, kun fire blev fremstillet i grundlovsforhør, og kun én blev dømt. Så jeg vil nok lige afvente situationen i de nærmeste dage, før jeg vil kommentere på sagens alvor, siger han.

Det er uvist, hvor mange af de omkring 20 anholdte, der sigtes for terror, og hvad andre af de anholdte nøjagtigt sigtes for.

Politiet har heller ikke oplyst, om de anholdte menes at have haft konkrete planer om et terrorangreb mod et bestemt mål, eller om de mere bredt skulle have planer om at gennemføre et terrorangreb.

Det er heller ikke blevet givet nogle informationer om de anholdte. Derfor vides det eksempelvis ikke, hvilken nationalitet eller hvor gamle de er.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at det er usædvanligt med så mange anholdte og ransagninger.

- Det er usædvanligt og meget stort, siger han.

Han peger dog også på, at der endnu ikke er oplyst meget om sagen.

- Det kan være et stort attentat, som man har forhindret. Det kan også være et mindre attentat, og at der er en lille kerne, men for ikke at tage en risiko, så tager man alle personer omkring den lille kerne, siger Ranstorp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce