Annonce
Nyborg

Tidligere minister: Få nu renset under Lynfrosten

Mai Mercado, fynskvalgt folketingsmedlem for De Konservative, vil have ryddet op under Lynfrosten. Arkivfoto: Michael Bager
Mai Mercado, tidligere minister og nuværende gruppeformand for Konservative i Folketinget går ind i debatten om giften under Nyborg Lynfrost.

Nyborg: "Få nu renset grunden på Lynfrosten" lyder overskriften på et læserbrev, Fyens Stiftstidende har modtaget.

Læserbreve med den slags overskrifter har vi modtaget mange af - så det er ikke så underligt. Det specielle er afsenderen bag læserbrevet: Mai Mercado, Gruppeformand for Konservative i Folketinget og tidligere minister i Lars Løkke-regeringen.

Hun skriver blandt andet:

"Som konservativ tror jeg på, at vi alle har et ansvar for at sende en bedre verden videre til de kommende generationer, men det virker ikke til, at man har det for øje her."

Med læserbrevet er Mai Mercado på linje med de lokale partifæller, der også har krævet oprensning af den kontroversielle grund ved Storebæltsvej. Og dog. For i modsætning til nogle af partifællerne skriver hun, at hun intet har imod flere butikker i Nyborg. Lokale konservative har udtrykt bekymring for det eksisterende butiksliv i centrum, når der kommer større forretninger på Lynfrosten.

Mai Mercado kommer i sit læser ikke ind på, hvor pengene til oprensningen skal komme fra eller hvordan grunden kommer længere frem i den regionale eller statslige prioritering af giftgrunde.

Her er den fulde ordlyd af Mai Mercados læserbrev:

Få nu renset grunden på Lynfrosten

På det sidste har debatten i Nyborg raset, om hvorvidt man skal tillade opførelsen af 15.000 kvadratmeter erhvervsejendomme på Lynfrosten, selvom byggegrunden er hamrende forurenet. Venstre, DF og SF vil tillade, at man bygger på grunden ved Lynfrosten, mens vi konservative ikke bryder os om tanken om at bygge store butikscentre på giftig jord. For er der noget, der er sikkert, så er det, at grunden er decideret giftig. Desværre holder det ikke partierne tilbage.

Som konservativ tror jeg på, at vi alle har et ansvar for at sende en bedre verden videre til de kommende generationer, men det virker ikke til, at man har det for øje her. Partierne nævnte da også i pressemeddelelsen fra marts sidste år, at byggeriet skulle være ”bæredygtigt”, men hvor bæredygtigt synes I selv, det lyder at opføre butikker på dybt forurenede grunde? Jeg kan virkelig undre mig over, hvorfor man synes, at det er forsvarligt og bæredygtigt at bygge på så voldsom en forurenet grund. Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at grunden er så giftig på grund af tjære, at det ville være forbudt at bygge beboelsesejendomme eller uddannelsesinstitutioner på stedet, og hvis man bygger erhvervsbygninger, så skal man asfaltere hele området til, så borgerne ikke går rundt på den rene gift. Når forureningen er så slem som i dette tilfælde, så lyder det ikke særlig betryggende, at man vil bygge butikker på grunden.

Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil bygge flere butikker i Nyborg, og det har jeg intet imod, men her giver det ikke mening.

Det mest ansvarlige ville være at få renset grunden omkring Lynfrosten en gang for alle, så borgerne i området ikke skal føle den utryghed ved at være nabo til en giftgrund. Så kan vi også aflevere et lidt grønnere Nyborg til de kommende generationer

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Gruppeformand for Konservative

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce