Annonce
Danmark

Tidligere leder i Skat følte sig som paria efter udbyttesag

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Hjemsendelse efter udbyttesag har taget hårdt på en af de hjemsendte ledere.

Det har været svært for de ansatte i Skat, der blev hjemsendt efter sagen om den formodede svindel med udbytteskat, at komme tilbage.

Det forklarede den tidligere funktionsleder i Skat Dorthe Pannerup Madsen tirsdag for den kommission, der undersøger, hvordan Skat endte med at udbetale over 12 milliarder kroner til formodede svindlere.

Dorthe Pannerup Madsen var en af de ledere, der blev hjemsendt fra Skat som følge af sagen. Hun var fra 2013 involveret i Skats håndtering af refusioner for udbytteskat.

Hun gav under afhøringen udtryk for, at sagen havde påvirket hende meget. Blandt andet følte hun sig som en paria, da hun vendte tilbage til arbejdet.

- Udbyttesagen har betydet, at jeg er mærket, sagde hun.

- Jeg ville gerne søge interne stillinger, men har hele tiden fået at vide, at der var kun den stilling med "godt sprog" (stilling i en kommunikationsenhed, red.).

- Det har ikke været særligt rart at komme tilbage til Skattestyrelsen. Jeg følte, at jeg var på tålt ophold, og jeg så, at ledelsen helst så mig væk.

Hun gav udtryk for, at hun op til, at den formodede svindel med refusion af udbytteskat blev rullet op i pressen, blev forholdt information, hun kunne have handlet på.

- Jeg må nok sige, at hvis bare der var nogen, der havde ringet til mig og sagt, at der var noget galt, så kunne jeg jo have stoppet og ikke sendt alle de penge ud, sagde hun til kommissionen.

Dorthe Pannerup Madsen blev i april 2013 funktionsleder i den afdeling i Skat, der havde kontoret for udbetaling af refusioner af udbytteskat. Her var hun formelt ansat til 2017.

Allerede tre år inden hun kom ind på området, havde Skatteministeriets Interne Revision slået alarm og advaret områdets ledere om, at ingen førte kontrol med, om ansøgninger om refusion var legitime.

I sit vidneudsagn gav Dorthe Pannerup Madsen en beskrivelse af en del af Skat, der dybest set kørte på rutiner, der var årtier gamle, og som var sparret "ind til og ind i benet".

Hun fik en klar opgave, da hun blev funktionsleder: Flyt udbytte-afdelingen til Jylland.

Derfor, forklarede hun, gik hun ikke ned i indholdet af kontorets arbejde.

Hun stolede i stedet på de få medarbejdere, der var tilbage - herunder Sven Jørgen Nielsen, der i maj 2018 blev idømt fem års fængsel for korruption og fusk med netop udbytteskat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce