Annonce
112

Tidligere leder af Black Army for retten: Erkender at have handlet med heroin under exit-forløb

På grund af de mange tiltalte, der har hver deres forsvarer, foregår sagen i retssal 14, der ligger i samme bygning som Østre Landsret. Foto: Kim Rune
En retssag mod fire mænd, der er tiltalt for heroin-handel i stort omfang, begyndte tirsdag. En af dem er en tidligere leder af bande-grupperingen Black Army. Han erkendte i retten at have haft med en større mængde heroin at gøre, selvom han på det tidspunkt var i exit-forløb.

Det vakte opsigt, da det i sommeren 2017 kom frem, at den tidligere leder af Odense-banden Black Army, Mohammed Daabas, var gået i exit-program for at komme væk fra kriminaliteten.

I slutningen af januar 2019 kunne Fyens Stiftstidende dog fortælle, at eks-bandelederen var blevet varetægtsfængslet - sigtet for at have overdraget i alt 1,8 kilo heroin, som blev solgt videre i Odense og omegn.

Tirsdag begyndte retssagen ved Retten i Odense, hvor den 42-årige mand erkendte at have haft heroin i hænderne, efter exit-forløbet var begyndt. Dog kun omkring 600 gram heroin og ikke de 1,8 kilo, som anklagemyndigheden har tiltalt ham for.

Heraf skal 1,5 kilo ifølge politiet være blevet overdraget til en pusher i perioden februar 2018 til 23. januar 2019, mens 300 gram ifølge politiet blev overdraget til samme pusher helt tilbage i perioden august 2014 til marts 2015.

Manden, der er tiltalt for at have solgt heroinen, nægtede at udtale sig. I stedet læste anklageren - med særtilladelse fra domsmandsretten trods forsvarernes protester - op af hans to tidligere forklaringer til politiet.

Den 46-årige mand forklarede dengang, at han var blevet presset af en person til at sælge heroin i et års tid. Hvem bagmanden var, ville han ikke ud med.

For han frygtede personen, som var berygtet og "ikke en, man skulle lægge sig ud med". Den 46-årige havde også for nogle år tilbage solgt for samme person, lød det i politiets afhøringsrapporter.

Foruden Daabas og den 46-årige er også to andre mænd tiltalt for at have haft en rolle i handlen med heroin, mens en femte mand allerede i april blev straffet med et år og ti måneders fængsel for levering af 100 gram heroin og forsøg på levering af yderligere 100 gram.

Annonce

En halv million i udbytte

Mohammed Daabas forklarede i retten, at han i 2018 efter afsoning havde startet en pokerklub med en kammerat. Men pengene slog ikke til, og han ville gerne tjene flere.

Derfor opsøgte han den 46-årige odenseanske mand, som han var blevet introduceret for, og som han vidste solgte heroin i forvejen. I starten sagde manden nej, men fra oktober gik han med til at sælge.

- Jeg har ikke truet ham, jeg ved ikke, hvorfor han siger det, lød det fra Daabas, der også fortalte, at det var første gang, han havde haft med narkosalg at gøre.

Bag ham på tilhørerpladserne var hans kone og en række andre familiemedlemmer mødt op for at støtte ham. Alle måtte igennem politiets metaldetektor, inden de fik adgang til retslokalet.

Politiet mener, at heroin-salget har indbragt den tidligere bandeleder en fortjeneste på godt en halv million kroner. Står det til anklagemyndigheden, skal pengene konfiskeres. Daabas har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen 31. januar.

Sagen fortsætter mandag den 21. oktober, og der ventes dom i slutningen af måneden.

Fyens Stiftstidende bringer i forbindelse med retssager normalt kun navnet på personer, der dømmes mindst et års ubetinget fængsel. Den praksis afviger vi fra her, da der er tale om en forhenværende bandeleder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce