Annonce
Fyn

Tidligere kræftpatient på OUH: Helt sygt at sløjfe patienthotel på Nyt OUH

Patienthotellet ved OUH har været til stor glæde for den tidligere kræftpatient Jes Wilhelmsen og dennes hustru. Derfor har den sjællandske mand meget svær ved at forstå og acceptere, at milliardbyggeriet af Nyt OUH ikke omfatter et patienthotel. Arkivfoto: Scanpix
Jes Wilhelmsens kone var der, da den 67-årige sjællænder vågnede op efter en omfattende kræftoperation på OUH. Hustruen var en uvurderlig støtte under indlæggelsen. Hun boede på patienthotellet ved OUH. Da Jes Wilhelmsen for nylig fandt ud af, at Nyt OUH ikke får et patienthotel, reagerede han med hovedrysten. - Det lyder helt sygt, siger han.

Efter ordet lungekræft lød, hørte Jes Wilhelmsen ikke mere af, hvad der blev sagt.

Den nu 67-årige tidligere erhvervschef i Odsherred var kaldt til sin egen læge for at modtage en besked, og han havde sin kone, Anne-Marie Wilhelmsen, med. Hun hørte til gengæld alt, hvad der blev sagt. De har været gift i mange år. Nu var makkerskabet vigtigere end nogensinde for at navigere gennem en altoverskyggende sygdom og behandling.

Jes Wilhelmsen har siden gået hånd i hånd med sin kone gennem kræftsygdommen, behandlingen og kontrollerne, som han stadig går til hver tredje måned. Det begyndte dengang , hvor de havde været ved lægen.

Efter han i september 2018 havde fået konstateret lungekræft blev han omfattet af kræftpakken, som han kun har gode ting at sige om.

På grund af et samarbejde mellem Region Sjælland og Region Syddanmark blev han overført til hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Jes Wilhelmsen skulle opereres for en tumor i lungen på fem-seks centimeter. Dagen inden operationen kørte han fra Rørvig, der ligger på toppen af Sjælland vest for Isefjorden, til Odense, hvor han var til forundersøgelser og samtale med en anæstesilæge.

Han overnattede gratis på patienthotellet ved Odense Universitetshospital, hans kone betalte.

Dagen efter blev han gjort klar til operation tidligt om morgenen. Det var en vanskelig operation, som endte med, at han fik fjernet en halv lunge. Hans kone blev boende på patienthotellet. Det betalte parret for, og det var de glade for, fordi Anne-Marie Wilhelmsen kunne gå ture og besøge Jes, når det passede.

- Det var ret trygt for mig, fordi jeg var der i seks dage og havde det ikke specielt godt i starten, siger Jes Wilhelmsen.

- Det er guld værd, at man har en ægtefælle eller en nær person at holde i hånden, når man vågner. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det skal gå, hvis man ikke kan have det, siger Jes Wilhelmsen.

Efter operationen gik han i kemobehandling hjemme på Sjælland og fortalte vidt og bredt om den gode oplevelse med patienthotellet ved OUH.

Så fandt han ud af, at der ikke er planlagt noget patienthotel på Nyt OUH.

- Det lyder helt sygt i mine ører, siger Jes Wilhelmsen.

- Jeg tænkte, at det kan ikke være rigtigt. Imens jeg har været under behandling, har alle været glade for patienthotellet, især fordi man kan have en ægtefælle med til at støtte, så det lyder helt sygt i mine ører, at man overhovedet ikke har planlagt noget, der ligner, siger Jes Wilhelmsen.

Annonce
Der bruges milliarder af kroner på at bygge Nyt OUH i det sydøstlige Odense. Men der bruges ikke en eneste krone på at bygge et patienthotel som det, der i øjeblikket er ved OUH. Dronefoto: Michael Bager

Store konsekvenser at adskille patienter og pårørende

Jes Wilhelmsen mener, det har alvorlige konsekvenser, at intet patienthotel er planlagt på Nyt OUH. Det første problem er praktisk: Hvordan skal patienter langvejs fra tilbringe natten mellem en forundersøgelse og en operation?

- I mit tilfælde ville jeg skulle køre her fra Rørvig og være til undersøgelse hele dagen, køre hjem igen om eftermiddagen, og så køre derover igen den næste dag klokken fire om morgenen for at være klar til operation klokken otte, siger Jes Wilhelmsen.

Det næste problem handler om omsorg: Hvordan skal pårørende være tæt på patienterne?

- Enten skal de pårørende køre frem og tilbage, eller også skal de indlogeres på hoteller rundt omkring i byen, siger Jes Wilhelmsen.

Tredje problem er socialt: Hvordan skal folk uden så mange penge få deres pårørende tæt på sig, hvis de ikke har mulighed for at bo på et relativt billigt patienthotel i forlængelse af sygehuset? Det sociale behov forstærkes, ifølge Jes Wilhelmsen, med supersygehusene, fordi der bliver længere afstand mellem patienternes hjem og sygehusene.

- Hvis jeg havde været alene derovre, da jeg var meget påvirket af piller, så havde jeg ikke forstået, hvad pokker der skete, siger Jes Wilhelmsen.

Desuden er der spørgsmålet om økonomi: Hvad kommer det til at koste i kørselsgodtgørelse til pårørende, der kører frem og tilbage, frem for at blive på patienthotellet?

Under telefonsamtalen med Fyens Stiftstidende holder Jes Wilhelmsen i hjemmet på Sjælland en pause for at lytte til en kommentar fra sin hustru, Anne-Marie Wilhelmsen. Hun pointerer, at patienthotellet også anvendes af patienter, der er i behandling flere gange om ugen, og som vil skulle tage frem og tilbage, hvis der ikke er et patienthotel.

Jes Wilhelmsen lægger vægt på de sociale og menneskelige konsekvenser ved ikke at have et patienthotel:

- Jeg synes, det er helt oplagt, at når man centraliserer sygehusene og laver nogle voldsomme operationer, så skal der også være en social side af det. Det skal ikke ende med, at man bare er et CPR-nummer. Og så er der selvfølgelig nogle dygtige læger og sygeplejersker, men de kan sgu ikke give én det kram, som man har brug for. Så enkelt er det jo, siger Jes Wilhelmsen.

- Jeg går stadig til kontrol hver tredje måned for at sikre, at der ikke er kommet kræft tilbage. Der er man jo meget anspændt, og vi er begge to med til de samtaler, fordi der er sgu nogle ting, jeg ikke hører, forklarer Jes Wilhelmsen.

Han blev erklæret kræftfri i marts 2019. Nu går han til kontrol hver tredje måned.

Jes Wilhelmsen og hans hustrup Anne-Marie Wilhelmsen. Patienthotellet på OUH gjorde, at Anne-Marie Wilhelmsen kunne støtte sin mand, da han blev opereret for en tumor i lungen. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];