Annonce
Kerteminde

Tidligere Kirsebær-formand hylder fællesskabet og langspyt

Jens Gantriis (V) Foto: Arkiv
Programmet er stort, og der er alt fra de morsomme til de smukke oplevelser. Tidligere formand for Kirsebærfestivalen, Jens Gantriis, vil prøve lidt af begge dele - hvis han får tid.

Jens Gantriis er byrådsmedlem i Kerteminde for Venstre.

Han var indtil i år formand for Kirsebærfestivalen. Han er samtidig Centerleder i Frivilligcenter Kerteminde.

Annonce

1) Kirsebærlangspyt og løb

Der er masser af aktiviteter at give sig til, hvis man ikke er bange for lidt konkurrence.

Det er Jens Gantriis ikke. Sidste år deltog han i kirsebærlangspyt. I år håber han at få lov til at deltage i kirsebærløbet.

- Kirsebærløbet er en ny ting, og jeg synes, det er sjovt, når de nye idéer og tiltag tager fart. Jeg skal også sælge kirsebær, men jeg håber, vagtplanen passer, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at deltage.

Kirsebærløbets start er lørdag klokken 12.00 ved Langegade ved Nordfyns Bank.

Kirsebærstenslangspyts første heat er søndag klokken 11 ved Langegade/Hans Schacksvej.

2) Søs Fenger

Som afslutning på festivalen kommer Søs Fenger og lukker og slukker, som hun plejer.

- Det var helt magisk sidste år og en stor oplevelse at se Søs Fenger, så det skal jeg helt klart igen, siger Jens Gantriis.

Det sådan nogle oplevelser, der er med til at gøre Kirsebærfestivalen til mere end bare øl og mad, mener han.

3) Fakkeloptoget og lyset synges ud

Fællesskabet, det er noget af det vigtigste ifølge den tidligere formand for kirsebærfestivalen.

Det er derfor, at fakkeloptoget og derefter udsyngningen af lyset er en af favoritterne for ham.

- Alle elsker det her, hvor både turister og borgere er begejstrede. Det er en af de helt store og smukke oplevelser. Også sidste år med brandforbuddet, hvor vi måtte lyse med telefoner og så videre. Det er de her ting, der virkelig er med til at gøre noget godt for Kerteminde og grunden til, at folk kommer igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce