Annonce
Danmark

Tidligere DR-direktør i spidsen for ny radiosatsning

Ambitionen med Jysk Fynske Medier-konsortiets bud på FM4-kanalen er, at danskerne rykker tættere på hinanden, uanset hvor de kommer fra, siger Anne-Marie Dohm, som skal stå i spidsen for at skrue buddet sammen. Arkivfoto.
Den tidligere DR-direktør Anne-Marie Dohm skal stå i spidsen for ansøgningen for de syv mediehuse i provinsen om at drive FM4-kanalen, som Radio24syv sidder på. For nylig meldte mediehusene ud, at de ønsker at erhverve sendetilladelsen, når den udløber i oktober i år.

Det bliver Anne-Marie Dohm, som får ansvaret for at ansøge om og opbygge en ny radiokanal for syv mediehuse, som i marts tilkendegav, at de vil byde på sendetilladelsen FM4-kanal. Radio24syv besidder frem til efteråret sendetilladelsen, og Anne-Marie Dohm vil arbejde på at skabe et alternativ til kanalen, som er ejet af Berlingske People.

- Min ambition er, at vi afleverer et bud på et medieunivers, som ikke kun spejler alle danskere. Men som faktisk også lyder som Danmark, fordi vi får kilder, medvirkende, værter og reportere fra hele landet. På den måde vil vi bidrage til, at danskerne rykker tættere på hinanden, uanset hvor de kommer fra, siger Anne-Marie Dohm.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om medieaftalen for 2019-2023 blev der fra flere partier udtrykt ønske om at skabe en bedre balance i mediebilledet. Ved udbuddet af FM4-sendetilladelsen er det et krav, at radioens administrative medarbejdere og 70 pct. af redaktionen skal placeres længere end 110 km fra København.

Anne-Marie Dohm forklarer, hvordan den nye radiokanal kan blive anderledes end det, som vi kender fra Radio24syv:

- Ud over at vi skal være til stede i hele landet, handler det også om at komme med nye bud på, hvordan vi styrker dialogen imellem mennesker, siger hun.

Annonce

Nyt samarbejde om radioudbud

Den gældende tilladelse til Radio24syv på FM4 genudbydes til oktober 2019. I medieforliget i sommeren 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti, at kanalens offentlige tilskud går fra 95,3 millioner kroner til 83,9 millioner kroner i 2023.

Kanalen kan få adgang til brugerbetaling for eksempelvis podcasts, mens der tages stilling til reklameindtægter i forbindelse med udbuddet af kanalen. Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt, hvor alle administrative medarbejdere og 70 pct. af redaktionen skal befinde sig.

Jysk Fynske Medier er gået sammen med Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Folketidende, Flensborg Avis samt Radio ABC om at byde på FM4-licensen. Derudover bakker Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus op om projektet, hvor Jyllands Posten kan blive leverandør af indhold på en række områder.

Bredt mediesamarbejde

Jysk Fynske Medier står i spidsen for det konsortium af mediehuse, som ansøger om FM4-sendetilladelsen. Bjarne W. Munck, viceadministrerende direktør hos Jysk Fynske Medier, siger, at ejerkredsen har lagt vægt på at finde en stærk publicist:

- Vi er gået efter at finde en visionær publicist, som forstår vigtigheden af at skabe indhold af høj kvalitet for en større del af befolkningen, siger han.

Anne-Marie Dohm har senest været direktør i DR med ansvar for blandt andet det regionale indhold, aktualitet og dokumentar samt børneindholdet. Hun har tidligere været chefredaktør på Nordjyske Medier og rektor for Danmarks Journalisthøjskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce