Annonce
Erhverv

Tidligere Damixa-direktør ind i nyt firma

Bjarne Caspersen og Roar Jensen lukker tidligere Damixa-direktør Kim Kenlev ind i ejerkredsen bag aluminiumsvirksomheden Almexa.

Kim Kenlev er ny direktør og medejer i Odense-virksomheden Almexa

Den tidligere direktør for Damixa, Ken Kenlev, skal lede en noget mindre virksomhed i fremtiden.

Han bliver direktør for Odense-virksomheden Almexa og køber også en del af aktierne i virksomheden.

Dermed indleder aluminiumsvirksomheden et generationsskifte, som betyder, at Bjarne Caspersen går af som direktør.

Han vil dog fortsat være medejer.

Almexas stifter, Roar Jensen, fortsætter uændret som medejer og CTO (teknologi-direktør).

Annonce

Til fly og rumskibe

Firmaet producerer forarbejdede aluminiumsprodukter til brug i maskiner, elektronik, medicinaludstyr, fly og rumfartøjer.

Her har den blandt andet et tæt samarbejde med Boeing, Airbus og SAAB-flyfabrikkerne.

Virksomhedens bruttofortjeneste er steget uafbrudt i mange år, og nåede i 2012/13 op på 9,8 millioner kroner.

Overskuddet før skat blev med 1,5 millioner kroner det største nogensinde, mens egenkapitalen er på 2,7 millioner kroner. Der er 20 ansatte.

- Jeg har været med mange år. Vi har udviklet os løbende, og jeg føler, at tiden er passende til at foretage et skifte. Derfor ser jeg frem til, at den gode udvikling vil fortsætte med Kim Kenlev ved roret, siger Bjarne Caspersen ifølge en pressemeddelelse.

Skulle redde Damixa

Kim Kenlev er bedst kendt som direktør for Damixa, der var en af Fyns største - men også underskudsplagede - arbejdspladser, da han trådte til.

Det lykkedes ham ikke at vende den dårlige udvikling, og det meste af virksomheden blev flyttet til udlandet.

Han har også været direktør i ABB, norske Aker og sidder i bestyrelsen for flere virksomheder, blandt andet Hans Christian Andersen Airport i Odense.

Kim Kenlev tiltræder sit nye job 1. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce