Annonce
Udland

Tidligere CIA-agent får 19 års fængsel for at spionere for Kina

Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Den tidligere agent blev i 2010 kontaktet af kinesiske agenter, der tilbød ham store summer for oplysninger.

En tidligere amerikansk CIA-agent er fredag blevet idømt 19 års fængsel ved en domstol i Virginia. Det sker, efter at han i maj erklærede sig skyldig i at have spioneret for Kina.

Det oplyser føderale anklagere.

55-årige Jerry Chuan Shing Lee forlod den amerikanske efterretningstjeneste i 2007 og flyttede til Hongkong.

Nogle år senere, i 2010, blev han kontaktet af to kinesiske efterretningsofficerer. De tilbød at betale ham 100.000 dollar og tage sig af ham "resten af livet" for oplysninger, han havde anskaffet sig som CIA-officer.

Herefter blev hundredtusindvis af dollar sat ind på Lees personlige bankkonto mellem 2010 og 2013 i bytte for hans tjenester.

- I stedet for at påtage sig sit ansvar og respektere sin forpligtelse til ikke at videregive oplysninger om landets forsvar så bedrog Lee sit land. Han spionerede for en udenlandsk regering, og derefter løj han gentagne gange for efterforskerne om sin adfærd, udtaler anklager Zachary Terwilliger.

Ifølge det amerikanske justitsministerium ransagede FBI Lees hotelværelse på Hawaii i august 2012. Her fandt myndighederne en adressebog og en kalender med håndskrevne noter, som han havde skrevet i sin tid som CIA-agent.

Noterne indeholdt meget følsomme oplysninger, herunder navne på CIA-kilder, mødesteder, telefonnumre og detaljer om hemmelige faciliteter.

Da han blev konfronteret med noterne, løj Lee for FBI.

I maj i år erklærede han sig dog skyldig i at have hjulpet en udenlandsk regering ved at udlevere information om den nationale sikkerhed.

Jerry Chuan Shing Lee er en af tre tidligere amerikanske efterretningsofficerer, som har fået lange fængselsstraffe i løbet af de seneste måneder for at have spioneret for Kina.

I maj blev den tidligere CIA-agent Kevin Mallory idømt 20 års fængsel for at have viderebragt amerikanske forsvarshemmeligheder til Kina.

I september blev den tidligere efterretningsagent Ron Rockwell Hansen idømt ti års fængsel for at have videregivet klassificerede oplysninger til Kina og i retur modtaget hundredtusindvis af dollar.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce