Annonce
Erhverv

Tidligere chef for Danske Banks estiske afdeling er forsvundet

Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
En nøgleperson i sagen om Danske Banks potentielle milliardhvidvask er forsvundet. Det skriver Bloomberg.

Den tidligere chef for Danske Banks estiske afdeling er forsvundet. Banken er centrum for en voldsomme hvidvasksag, der har kostet bankens ledelse jobbet.

Det estiske politi beder derfor nu offentligheden om hjælp til at finde 56-årige Aivar Rehe. Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Aivar Rehe var chef i banken i perioden 2006 til 2015 og er sidst set mandag morgen omkring klokken 10 lokal tid, da han forlod sit hjem i Tallinn.

Den formodede hvidvasksag, der fandt sted fra 2007 til 2015 i Danske Banks filial i Estland, behandles af myndighederne i flere lande.

Esteren var chef for filialen, der havde flere hundrede medarbejdere. Det var i en lille afdeling for udenlandske kunder - non-resident - at den mistænkte hvidvask skete.

Afdelingen havde flere tusinde kunder, der sendte endog meget store beløb gennem filialen og til vestlige banker. Det er de pengestrømme, der mistænkes for en stor dels vedkommende at være hvidvask.

Aivar Rehe har afvist ethvert kendskab til nogen form for hvidvask i Danske Bank og har ikke været mistænkt af politiet, skriver Bloomberg News.

I et interview med avisen Postimees, som Berlingske tidligere i år citerede, sagde Aivar Rehe, at han påtog sig ansvaret.

- Ja, selvfølgelig. Jeg brugte ti år på at lede den bank, og de ansatte var mine folk. Alle 500 af dem. Så selvfølgelig.

- Jeg mener, at vi skal lade myndighederne finde frem til de korrekte svar. Det er svært og upassende for mig at svare på, hvordan tingene er, sagde han ifølge Berlingske.

Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem filialen udgjorde 200 milliarder euro, hvad der svarer til knap 1500 milliarder kroner.

Det er ikke fastslået, hvor stor en del af beløbet der er "mistænkeligt", og som kan gå under betegnelsen hvidvask.

Men det skønnes ifølge bankens interne undersøgelse, at det drejer sig om en "meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce