Annonce
Danmark

Tidligere bestyrelsesmedlem i Sydbank: - Jeg er dybt rystet

Gårdejer Peter Gæmelke trak sig fra Sydbanks bestyrelse i 2010. Arkivfoto: Martin Ravn
Gårdejer Peter Gæmelke, der er tidligere bestyrelsesmedlem og nuværende medlem af repræsentantskabet i Sydbank, vidste ikke noget om uroen i bestyrelsen, før han åbnede sin mailboks tirsdag aften.

Sydbank: Det kom som et chok for tidligere bestyrelsesmedlem i Sydbank Peter Gæmelke da beskeden om bestyrelsesdramaet i banken landende i hans mailboks tirsdag aften.

- Jeg er dybt rystet over, at fire så tunge drenge forlader bestyrelsen, siger Gæmelke, der er nuværende medlem af bankens repræsentantskab.

Tirsdag meddelte Sydbank i en fondsbørsmeddelelse, at fire bestyrelsesmedlemmer - herunder formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo - udtræder af bestyrelsen på grund af uenigheder om ledelsesskik og den fremtidige strategi.

Peter Gæmelke understreger, at han intet vidste om uroen i bestyrelsen, før han læste mails tirsdag aften. Han ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, før han ved mere om, hvad der er sket.

Sydbank oplyser, at repræsentantskabet snarest muligt bliver indkaldt med henblik på at supplere bestyrelsen, der med tirsdagens exit har mistet en tredjedel af sine medlemmer.

Annonce

Et kendt navn

Selv forlod Peter Gæmelke bestyrelsen i Sydbank i 2010 med begrundelsen, at hans private engagement som landmand kunne udgøre et problem for banken.

- Finanskrisen, faldende ejendomsværdier, finansielle tab og negative landbrugsresultater betyder, at jeg ikke længere mener at kunne leve op til kravene til både at sidde i bestyrelsen og samtidig være kunde i Sydbank, sagde Peter Gæmelke dengang i en pressemeddelelse.

Peter Gæmelke er et kendt navn i landsdelen, idet han sidder - og har siddet - på flere tunge poster. Blandt andet er han bestyrelsesmedlem i Legos pengetank, Kirkbi, medlem af Venstres forretningsudvalg og tidligere præsident i Landbrugsraadet.

Repræsentantskabsmedlem Jesper Arkil, der er administrerende direktør i den sønderjyske familievirksomhed Arkil, ønsker ikke at kommentere sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce