Annonce
forside

Thurø Sejlklub nomineret til idrætspris: Sejlads, molebajere og fællesmad giver fællesskab

Johan Søgaard Hoff, Emma Holmgaard og Mathias Gren Pedersen (forrest) på vandet, hvor de en gang om ugen i sæsonen sætter sejl og bygge fællesskab et sted, hvor de ellers er nytilflyttere. Foto: Katrine Becher Damkjær

"Sejl og Studér" har givet 50 unge studerende smag for sejlads og det fællesskab, de manglede, da de flyttede alene til egnen for at læse. Thurø Sejlklub, der står bag initiativet, har med de nye unge medlemmer fået lukket et hul i medlemskaren og er nu nomineret til Danskernes Idrætspris.

Thurø: Uden for vinduerne står bådene stille side om side nogle meter fra deres rette element. De har fået fødder af stativer og dyner af presenninger. Sæsonen er slut i Thurø Sejlklub i Gambøt.

Det er en helt anden sag inde på den anden side af vinduerne. En flok sejlere i deres 20'ere er stimlet sammen for at gøre det, de har haft travlt med siden sidste mandag, hvor de opdagede, at de er indstillet til at vinde Danskernes Idrætspris. En pris, som DR uddeler, og som SG-Huset og Svendborg Gymnastikforening tog hjem til Svendborg i 2014.

De vil så gerne vinde. Særligt nu, hvor de faktisk er én af tre nominerede blandt de 16 fynske initiativer, der i første omgang blev udvalgt som kandidater til prisen. Fredag i denne uge bliver det afgjort, om de bliver det fynske bud på en vinder af det endelige felt af idrætsprojekter fra hele landet.

Det afhænger alt sammen af stemmer. Og det er derfor, de har så travlt. De har i skiftende hold taget turen rundt til alle de medier, der har villet høre dem fortælle, hvad det er, der er så særligt ved den måde, lige netop de dyrker sejlads.

Og nu er de klar med salven af ord, der kommer fra et magasin pakket med begejstring.

- Det er fedt. Fedt at skabe et fællesskab. Det er fedt at sejle, og det er endnu federe at have nogen at sejle sammen med.

Så enkelt, som 24-årige Frida Hangel udtrykker det, kan man beskrive "Sejl og studér"-initiativet - en slags klub-i-klubben hos Thurø Sejlklub, der allerede i foråret blev hædret med Dansk Sejlunions klubudviklingspris og nu bejler til Danskernes Idrætspris, som gives til en forening eller et initiativ, der har gjort noget særligt for foreningsdanmark.

Annonce

Vil du give en stemme?

Thurø Sejlklub er med initiativet "Sejl og Studér" én af tre fynske nominerede til Danskernes Idrætspris, som DR står bag. Skal sejlklubben videre og blive den fynske nominerede, der skal dyste mod de nominerede fra de andre af landets regioner, skal de bruge stemmer.

Sådan en kan man sende i deres retning ved at gå ind på www.danskernesidrætspris.dk og afgive sin stemme inden fredag klokken 9.

Danskernes Idrætspris uddeles ved det store awardshow Sport2018 i begyndelsen af januar.

Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset vandt prisen i 2014.

Emma Holmgaard læser til økonoma og tilbringer sine dage på Svendborg Sygehus. Tirsdagenes eftermiddage og aftenener går på vandet omkring Thurø, hvor hun sejler sammen med studerende fra egnens andre uddannelser. Foto: Katrine Becher Damkjær
Emma Holmgaard læser til økonoma og tilbringer sine dage på Svendborg Sygehus. Tirsdagenes eftermiddage og aftenener går på vandet omkring Thurø, hvor hun sejler sammen med studerende fra egnens andre uddannelser. Foto: Katrine Becher Damkjær

Fællesskab for tilflyttere

Som navnet afslører er "Sejl og Studér" rettet mod de af egnens mange studerende, som har lyst til at komme på vandet. Traditionelt har sejlklubber været rige på muligheder for børn, teenagere og fuldvoksne, men de unge i 20'erne har man ikke set meget til i sejladsen. De har ikke mange penge at dyrke sporten for, har travlt med at passe deres studier og dropper måske sejladsen, når de flytter væk fra deres barndomsfarvande.

Men på Sydfyn er der også mange, der flytter til fra hele landet for at studere. En stor del af dem endda til et liv med havet som levebrød.

Så potentialet for en sejlklub for netop studerende er til stede, var Johan Søgaard Hoff, der selv læser til maskinmester på Simac, en af dem, der mente. Og han var med til at tage initiativet til klubben, som blev oprettet under Thurø Sejlklubs vinger.

Det er to sæsoner siden. Nu sejler en bruttotrup på 50 studerende hver tirsdag eftermiddag og aften rundt i J70-både, lærer teorien af hinanden og ude på vandet med sejl og tovværk i hænderne og runder af med molebajere og fællesmad i klubhuset.

Bjørn Raaby Thomsen, der læser på Simac, er en af dem.

- Jeg er tilflytter fra Kolding og kom lidt alene til byen. Jeg har altid gerne villet lære at sejle, men det er tit sådan noget med, at man først skal bruge hele vinteren på at terpe teori. Men så kom jeg i klasse med Johan, som tog fat i mig. Og her ilddåber man den jo bare. Der er ikke nogen ældre herre, der tæsker knob og vigeregler. Man er sammen med en masse på sin egen alder, og så får man et fællesskab med noget, der er i samme båd og har efterladt alle vennerne hjemme, siger han.

Fællesskabet lyder igen og igen i sejlerkammeraternes beretninger om, hvorfor "Sejl og Studér" skal vinde Danskernes Idrætspris.

- Jeg flyttede til i januar, og det her har givet ufatteligt meget. Og det er mest for fællesskabet, jeg er her. Så det er det, jeg lokker andre til klubben med, siger 27-årige Henning Andersen, der også læser på Simac.

Andre sejlklubber ringer

Klubben tæller ellers studerende fra sygeplejeskolen, Den Frie Lærerskole, gymnasierne, Syddansk Universitet og unge, der er i lære som bådebygger, mekaniker og kok.

Så i bådene bliver skabt venskaber på kryds og tværs af verdener. Og set fra klubbens side bliver der også skabt mere end det, mener Jesper Henriksen, der er næstformand i Thurø Sejlklub.

- Året før, vi satte det her i gang kiggede vi på klubbens medlemmer. Der var mange op til de der 16-17 år. Så stopper de, men begynder at komme igen efter de 30 år, når de finder ud af, at de mangler en hobby. Og så var der rigtig mange gamle. Det mønster ville vi gerne prøve at bryde, og det lykkedes, siger han om klubben, der nu står side om side med rederierne, når Simac holder åbent hus og skal sælge sig selv som et fedt sted at studere.

Flere af de sejlende studerende fungerer nu også som trænere i klubben. På den måde mener han også, at initiativet - hvis vi nu skal blive ved argumenterne for, hvorfor "Sejl og Studér" skal vinde endnu en pris - tjener til inspiration for andre idrætsklubber. Men især sejlklubber.

- Man kan sagtens gøre det med andre sportsgrene, men i sejlads er man afhængig af hinanden på en helt anden måde. Det giver en større respekt for hinanden og et stærkere bånd mellem hinanden, fordi sejlads giver et logisk fællesskab.

Sejlklubber fra Køge, Holbæk, Marstal og Hvidovre har allerede ringet.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce