Annonce
Danmark

Thulesen Dahl: - Vi kan ikke forvente samme antal stemmer som sidst

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl erkender, at det bliver svært at bevare samme antal mandater til folketingsvalget, som valget i 2015 gav.

Kristian Thulesen Dahl, flere meningsmålinger viser en tilbagegang for DF ved folketingsvalget. Hvad tænker du om det?

- Jeg har altid haft den holdning i forhold til de stemmer, man får til et valg, at det jo ikke er stemmer, man har automatisk igen, og at de kun er til låns. Vi fik i 2015 et valg, der var i en kategori af noget, der nærmest var umuligt. Det valgresultat får vi ikke igen, og det har jeg heller ikke på noget tidspunkt regnet med.

- Jeg har også flere gange tidligere sagt, at vi i ugedagene inden valget i 2015 lå på 17,5 procent på landsplan, og vi endte med at få 21,1 procent. Det vil sige, at vi fik nogle stemmer fra nogle socialdemokrater og fra Venstre, som ikke ville stemme på dem dengang. De stemmer kan vi ikke bare forvente, at vi får igen i samme grad.

Annonce
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad bliver så det vigtigste mål for dig ved valget?

- Det vigtige for mig er, at vi stadigvæk er et parti, der har en størrelse, som det ikke er til at komme udenom.

DF fik et godt valg i 2015, og der er siden sket meget i dansk politik, hvor blandt andet Socialdemokratiet har rykket sig på udlændingepolitikken, og Nye Borgerlige er opstået. Kan du mærke, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem

- Det er det bestemt. Nye Borgerlige har som eksempel sat sig meget op på at være tæt på DF’s udlændingepolitik, og de påstår, at de kan få mere gennemslagskraft ved at føre deres politik som ultimative krav. Socialdemokratiet har lavet et kursskifte på udlændingeområdet, og vi finder måske først ud af det efter valget, om de gør det. Jeg kan sagtens mærke, at der er andre, der byder sig til.

En permanent grænse har også længe været Dansk Folkepartis ønske. Nu ser vi under valgkampen, at Venstre rykker sig på det punkt og er begyndt at tage jeres politik. Hvad tænker du om det?

- Jeg er dobbelt omkring det, for på den ene side er jeg i politik for at overbevise andre om, hvad vi mener. Så i udgangspunktet er jeg ikke ærgerlig over det, men på den anden side: Når partier kommer med afgørende nye meldinger i en valgkamp, skal man tage det med et gran salt. De fleste folketingsmedlemmer fra Venstre har før gjort det klart, at de er imod grænsekontrol. Siger de så den nye mening nu, fordi der er stemmer i det?

- Selv om Dansk Folkeparti har svingende tilslutning i meningsmålinger, så er det vigtigt for mig, at vi ikke skal ud med en ny politik eller ændre os i morgen for at prøve at hente noget hjem. Og det er, uanset om vores politik trækker 21 procent af stemmerne, eller hvad den kommer til at trække på valgdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce