Annonce
Indland

Thorning: Klogt at kongehuset undskylder brotur

Thorning: Klogt at kongehuset undskylder brotur

Thorning lægger ikke skjul på, at der var behov for en undskyldning efter kronprinsens tur over Storebæltsbro.

På Christiansborg har politikerne været splittede i deres reaktion på, at kronprins Frederik lørdag kørte over den stormlukkede storebæltsbro to gange.

Venstre kaldte mandag broturen for "helt i orden", men den udlægning deler statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke.

- Jeg så i går, at kongehuset har været ude og beklage, og det, tror jeg, er klogt, siger Helle Thorning-Schmidt.

Spørgsmål: Hvorfor er det klogt?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Jeg mener, det var klogt, at kongehuset var ude at beklage, siger Helle Thorning-Schmidt.

Beklagelsen fra kronprinsen kom via kongehusets kommunikations- og pressechef Lene Balleby:

- Kronprinsen er ked af det skete og kan godt forstå, at situationen var med til at skabe yderligere frustrationer og vrede blandt de mennesker, der havde ventet i mange timer på at passere broen, sagde Lene Balleby mandag.

Ifølge Sund og Bælt, selskabet bag Storebæltsbroen, var det "grænsende til livsfarligt" at køre over broen, mens den var lukket på grund af den kraftige storm Egon, der ramte Danmark i weekenden.

- Det var en forkert beslutning at tage imod muligheden for, at bilen kunne fortsætte, og det beklager kronprinsen, siger Lene Balleby.

Stormen Egon bragte lørdag vindstød op til orkanstyrke, hvilket lammede trafikken flere steder i Danmark og lukkede Storebæltsbroen.

Det betød lange ventetider, da broen blev lukket lørdag omkring klokken 14 og først åbnede klokken fire natten til søndag.

Men kronprinsens bil kørte over klokken 15.15 på vej mod Herning og retur klokken 02.53, mens flere hundrede mennesker angiveligt måtte vente på, at broen åbnede igen.

Da kronprinsen nåede frem til sportsgallaen i Herning, blev han af ugebladet Her og Nu spurgt, om han nåede at komme over broen, inden den lukkede:

- Ja, jeg nåede det lige et minut i lukketid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce