Annonce
Erhverv

Thorborg: De unge har grønne skibriller på

Niels Thorborg er som formand for SDU's bestyrelse meget optaget af FN's 17 verdensmål, som universitetet er ved at implementere. Og han sagde i debatten, at de unge i dag har et meget grønt perspektiv på samfundsudviklingen, og at det skal vi andre tage til os. I baggrunden Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack. Foto: Nils Svalebøg
En af de store udfordringer bliver at forstå de unge, som har den rette indstilling i forhold til grøn omstilling, lød det fra erhvervsmanden Niels Thorborg til Odense Kommunes nytårskur.

Det var på alle måder en nytårskur, hvor ingen kunne være i tvivl om, hvad temaet var. FN’s verdensmål-logo tonede frem på de to storskærme, så det var det første, de 1000 tilmeldte gæster fik øje på, efter at de havde stået i en lang, lang kø for at komme ind i Dok5000 i Havnegade i Odense.

Og både taler og debat på scenen handlede om, hvordan vi skal sikre den grønne omstilling, mens vi samtidig skaber vækst og arbejdspladser. En meget svær, men ikke umulig opgave, hvis man skulle tro den tone, der gik igen i flere indlæg.

De to lokale erhvervsfolk, Niels Thorborg, 3C Groups, og Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack, gav mange indspark i den efterfølgende debat og blev blandt andet spurgt, hvad de så som de største udfordringer.

Niels Thorborg udtrykte det på denne måde:

- Jeg har et par gule skibriller, og når jeg kigger gennem dem, så bliver alt gult. Men jeg kan tage dem af, og så ser alt ud som før igen. De unge i dag, de har grønne skibriller på, og for dem er alting grønt, også når de tager dem af. Derfor er vores største udfordring at forstå de unge og forstå, hvor alvorligt de tager disse problemer og denne dagsorden.

- Jeg tror ikke, vi har gjort os klart, hvad vi er oppe imod, men alt handler om miljø og bæredygtighed i dag, selv om jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vi skal komme i mål, men vi skal i hvert fald i gang, og vi er klar, lød det fra Niels Thorborg.

Annonce
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) uddelte også krammere til nogle af gæsterne til Odense Kommunes nytårkur. Foto: Nils Svalebøg

Vigtigt at få alle med

Camilla Haustrup Hermansen sagde, at det er vigtigt at få alle med. Store og små virksomheder, kommuner, regioner, staten, lande og alle borgere. Det er den store opgave.

- Det skal ske i stor skala. Det kan ikke nytte, at kun én kommune gør noget, eller at én virksomhed gør det rigtige, vi skal alle gøre det rigtige, og det er en af de helt store udfordringer, sagde hun.

Inden debatten havde både borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) givet deres bud på, hvad der skal til, for at Danmark kan komme i mål med det ambitiøse mål om at reducere CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.

Peter Rahbæk Juel sammenlignede opgaven med den opgave, OB stod overfor for 25 år siden i Madrid. Og det lykkedes som bekendt at besejre Real Madrid ved at udvise sammenhold, mod og målrettethed.

- På samme måde kan det lykkes, hvis vi står sammen og gør det rigtige i Odense. Vi har forudsætningerne på plads til, at dette årti kan blive Odenses årti, lød det håbefuldt fra Peter Rahbæk Juel.

Kan lære af månerejsen

Også Dan Jørgensen brugte ”Miraklet i Madrid” i sin tale og sammenlignede desuden opgaven med amerikanernes ønske om at være de første, der satte en mand på månen.

- Da John F. Kennedy sagde det i 1961, troede ingen nærmest, det kunne lade sig gøre. Han sagde, det ville blive hårdt, men at det skulle forsøges. Sådan er den opgave, vi står overfor, også. Det bliver hårdt, og vi skal gøre meget anderledes, men vi kan godt lykkes med det, sagde Dan Jørgensen. Og så pegede han ligesom Niels Thorborg på ungdommen.

- Da Neil Armstrong som den første satte sin fod på månen i 1969, var gennemsnitsalderen i kontrolrummet i Houston på 28 år. Det vil sige, at de mennesker var i snit 20 år, da John F. Kennedy udstak målet om at få en mand på månen.

- De unge gjorde det altså dengang, og den dag i dag har vi stadig glæde af mange af de opfindelser, der blev gjort i bestræbelserne på at nå det store mål. Sådan kan det også gå med det, vi er i gang med nu for at sikre, at vi nå klimamålet, sagde Dan Jørgensen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) og Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel brugte begge "Miraklet i Madrid", OB's 2-0 sejr over Real Madrid for 25 år siden, i deres taler. Foto: Nils Svalebøg
Klimaminister Dan Jørgensen (S) sammenlignede den opgave, vi har med at indfri klimamålene, med amerikanernes opgave med at være første nation på månen. Foto: Nils Svalebøg
Ordensmagten var også til stede ved nytårskuren i fuld uniform, personificeret ved chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj, t.v., og politidirektør Arne Gram.Foto: Nils Svalebøg
Borgmester Peter Rahbæk hilste på de fleste af de omkring 1000 gæster til nytårskuren, og der blev endda uddelt krammere til nogle af dem.Foto: Nils Svalebøg
Omkring 1000 gæster var der til Odense Kommunes nytårskuri Dok5000, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel tog imod ved indgangen. Foto: Nils Svalebøg
Der blev og kvitterete på behørig vis med bifald efter taler og debatindlæg til nytårskuren i Dok5000. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce