Annonce
Fyn

The White Album i hopla: Musikalsk blæksprutte med nye arme

Frederik Vedersø stod for den bedste guitarsolo - faktisk nogen form for solo - som denne anmelder har hørt i 2020. Foto: Simon Staun
Den fynske trio The White Album har fået den lokale multimusiker Daniel Scheffmann med i folden, og han var med til at løfte nye såvel som ældre sange på Magasinet.
Annonce


Det er meget muligt, at Daniel Scheffmann, som blev undervist af Vedersø for en del år siden, både mestrer keyboard, pedal steel-guitar og elektrisk guitar i forskellige varianter, men det er tydeligvis stadig troldmanden og hans lærling.

Fra anmeldelsen


Samtlige sange på nær en fra ”Colorama” har fundet vej til sætlisten, og det kan man kun glæde sig over, da albummet er en lang cementering af The White Albums forcer. Det er kløgtig sangskrivning, betagende vokalharmonier og nænsomme melodier med sublime detaljer som Frederiks Vedersøs guitarspil på ”Mystery”.

Bandets nu i Berlin bosatte guitarist er den eneste danske musiker, der kan slippe af sted med at stille sig op på en scene i leopardplettede joggingbukser og en Run DMC-T-shirt. Fordi han simpelthen spiller så formidabelt, at man fortrænger alt andet.

Jakob Eilsø synger mere sikkert fredag aften, end han gjorde forrige gang, jeg hørte bandet live. Derudover gør han det tæskestabilt bag trommerne, hvor han fortrækker til efter de første tre sange.

Han smiler over hele femøren og nyder tydeligvis at være rytmisk lokomotiv. Jeg skynder mig at understrege, at min ros af hans evner som trommeslager på ingen måde hænger sammen med, at han købte min gamle sofa i fjor.

Claus Arvad synger stadig falset som en katolsk kordreng. Foto: Simon Staun

Iført en camouflagefarvet skjorte forsvinder han næsten på scenen, hvor instrumenter og mikrofonstativer er pyntet med efeu-stængler. Men i lydbilledet står han lige så markant som det livemedlem Daniel Scheffmann er. Musikalsk passer han som fod i hose til The White Albums univers. Men udseendemæssigt falder han helt ved siden af med sit tornekrat af et skæg og en fræk Nørrebro-strikhue.

Annonce

Fynsk så det synger

Claus Arvad, der med ankomsten af Daniel Scheffmann ikke længere er bandets tyndeste medlem, viser flere gange, at mænd med fuldskæg sagtens kan synge falset, uden det bliver patetisk. Gruppens første sang nogensinde ”Guns and Ammunition” fra debutalbummet ”The Quiet Strum” og den sørgmodige ”Alphabet” fra ”Colorama” rammer han perfekt vokalt.

Undervejs er der problemer med en af hans guitarpedaler, hvilket resulterer i en række uheldige hyletoner på nogle af de mere stilfærdige sange. Den slags sker med så mange instrumenter på scenen, så det negligerer jeg.

Til gengæld virker det mystisk, at pladsen midt på scenen i store dele af koncerten står tom, fordi Jakob Eilsø sidder bag trommer, mens Frederik Vedersø næsten gemmer sig i halvmørket bagest på scenen. Da netop Frederik Vedersø mod slutningen af koncerten træder frem, står det tydeligt, hvor meget mere nerve og dynamik koncerten får.

Det hænger dog også sammen med, at sange som ”One by One”, ”Mystery” og ikke mindst ”Baudelaire” er skabt til at blive spillet live. Det er Vedersø, som både fysisk og instrumentalt træder i front, og hans tre minutter lange solo i ”Baudelaire” er den bedste solo, jeg har hørt i 2020.

Det er meget muligt, at Daniel Scheffmann, som blev undervist af Vedersø for en del år siden,  både mestrer keyboard, lap steel-guitar og elektrisk guitar i forskellige varianter, men det er tydeligvis stadig troldmanden og hans lærling.

Der tales vanen tro fynsk fra scenen, så det synger. Den muntre tone og de mange tilsyneladende improviserede indfald om moshpit til næste koncert i Odense og de gentagne opfordringer om at huske at købe albummer med hjem er kun med til at gøre koncerten endnu mere intim.

Jakob Eilsø sang fortræffeligt og gjorde tilsvarende god figur bag trommerne. Foto: Simon Staun

Spredt ud over koncerten er en håndfuld af trioens bedste sange fra de 10 år, den har eksisteret. Det er efterhånden en imponerende samling sange, hvor både ”Kings and Aces” og ”Wax on Wax of” fra ”The Quiet Strum” er blandt de bedste fynske rocksange nogensinde.

Fredag aften slår det mig, at sidstnævnte minder mig om Kashmirs episke ”Lampshade”. Fordi den bygger så elegant op til et eksplosivt og sønderlemmende klimaks. Det samme gør ”Wax on Wax of”, hvor samtlige arme i blæksprutten spiller en vital rolle. En hæsblæsende, forførende afslutning på en koncert, der havde mange magiske øjeblikke og et par koks i maskinrummet.

Om koncerten: Magasinet, Odense, fredag 27. november: The White Album

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Så konservativ, at det gør noget: Populær minister er ikke kandidat til CDU-formandspost, men fremtidens mand i tysk politik

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Sport

Værsgo til VIP-menu hjemme foran husaltret - Odense Håndbold-sponsorerne kan hente take-away gallamenu før søndagens storkamp

Annonce