Annonce
Mad og drikke

Test: Vin til gæsten med bilnøglerne

Der er ikke mange gode vinalternativer til gæsten, der skal køre hjem. Foto: Colourbox
I de seneste par år har alkoholfri øl været inde i en rivende udvikling, men hvordan ser det egentlig ud med vinene i samme kategori? Vi har testet seks vine uden alkohol, tre mousserende, to hvide og én rød.

Vi kender det alle sammen. Enten har vi selv været gæst til en fest, hvor det var vores tur til at styre bilen sikkert hjem efterfølgende, eller også har vi selv holdt en fest, hvor en del af gæsterne takkede nej til boblerne, chardonnay'en og cabernet'en, fordi de havde ansvaret for bilnøglerne. Hvad serverer man til disse fornuftige, selvopofrende mennesker? Der findes alkoholfrie vinalternativer derude på hylderne i supermarkederne, men de har et ret blakket ry.

Vinanmelder Kenneth Klingenberg og jeg, madskribent Martin E. Seymour, har testet en række alkoholfri vine, tre mousserende, to hvide og én rød, for at finde ud af, om alkoholfri vin er bedre end sit rygte. Det er nogle år siden, vi sidst har smagt vine uden alkohol, og vi var spændte på, om de havde undergået samme, positive udvikling, som er set med alkoholfri øl (link), hvor kvaliteten af det, der bliver produceret, er blevet bedre og bedre de seneste par år. Jeg kan afsløre med det samme, at det har de alkoholfri vine ikke. Mens det kun var den røde, der faldt helt igennem, kunne de andre vine heller ikke måle sig med de bedste alkoholfri øl. Det betyder dog ikke, at vinene ikke kan drikkes, og især med hvidvinen er der sket noget sammenlignet med det, man kunne få for kun få år siden. Læs testen nedenfor.

Annonce

Codorniu Zero

Codorniu Zero. Foto: Martin E. Seymour

Codorniu Zero, Spanien, 0,5 procent, 49 kroner pr. flaske, købt i Føtex: Lys vin med et grønligt skær. Næsen er floral med noter af hyldeblomst og noget sukkeragtigt. Sødmen er det første indtryk i munden. Forholdsvis bløde og behagelige bobler. Hyldeblomst og noget i retning af sodavandsis i smagen. Den er meget båret af sødmen, som også giver den en smule fylde, men den savner noget syre som modspil og afrundingen er ret slap og vandet. Den byder ikke op til genskænkning, men et enkelt glas som velkomstdrink kan sagtens gå.

Le Petit Chavin

Le Petit Chavin. Foto: Martin E. Seymour

Le Petit Chavin, chardonnay, Frankrig, 0,0 procent, 39,95 kroner pr. flaske, købt i Meny: Har en flot, nærmest citrongylden farve. Næsen er meget markant med citrusfrugter og lidt overmoden frugt. Duften er dog en smule syntetisk og dufter slet ikke som vin. Ikke så sødme-tung som den forrige. Den har mere syre og en bedre balance. Den modne frugt går igen i smagen, men boblerne forsvinder alt for hurtigt. Det er svært at blive rigtigt begejstret for den, men et enkelt glas mere kan ikke udelukkes, hvis ellers den er kold og kanapéerne lækre.

Richard Juhlin

Richard Juhlin. Foto: Kenneth Klingenberg

Richard Juhlin, Chardonnay, Frankrig, 0,0, 149 kroner pr. flaske hos Løgismose. Skummer fint og har flotte bobler. Næsen minder ikke meget om en klassisk blanc de blancs. Lidt overmoden frugt og citrus. Lige når den rammer munden, føles den som rigtig, mousserende vin, men det går hurtigt over. Smagen, lidt moden frugt og mandarin, skuffer set i forhold til, at den koster det samme som en halvgod crémant, og det er svært at forsvare merprisen på 90 - 100 kroner i forhold til de to andre, mousserende vine, vi lige har smagt.

Removed

Removed. Foto: Martin E. Seymour

Removed, chardonnay, Tyskland, 0,5 procent, 36,95 kroner pr. flaske, købt i Meny: Klar, lys vin med et gulligt strejf. Næsen er meget nedtonet uden noget voldsomt indtryk, men dufter i retning af vin. Smagen sprudler heller ikke over af noter og nuancer, men nærmer sig også rigtig vin. Den mangler syre, som kunne have givet en bedre balance, men slet ikke noget dårligt bud på et alternativ til hvidvinen.

Appalina

Appalina. Foto: Martin E. Seymour

Appalina, sauvignon blanc, Tyskland, 0,5 procent, 39,00 kroner pr. flaske, købt i Føtex: Lidt lysere i farven. Igen er næsen ret afdæmpet, men dufter i retning af vin. En smule mere vandet end chardonnay’en, men man kan godt smage, at det har været vin engang, og det er væsentligt bedre end den form for alkoholfri vin, der blev produceret et bare år tilbage.

Rawson's Retreat

Rawson's Retreat. Foto: Martin E. Seymour

Rawson's Retreat, cabernet sauvignon, Australien, 0,5 procent, 44,95 pr. flaske, købt i Meny: Flot, mørkerød farve. Det minder om rødvin. Næsen bærer da også præg af cabernet sauvignon med mørke bær og solbær, men det er på en most - eller saftagtig måde, når der ikke er noget alkohol, der blander sig med duften. Smagen falder dog helt igennem. Man kan stadig fornemme tanninerne, og når der ikke er noget alkohol til at modvirke dem, giver det en ret ubehagelig mundfølelse. Det er en fin, moden, mørk frugt, den har, men den savner noget modspil.

Værd at vide, godt at huske

Tanniner: Tanniner kaldes også garvesyre og er en fenole (et kemisk stof), som mærkes på gummer, gane og tænder og giver en fornemmelse af tørhed i munden. Samme følelse opstår, hvis et tebrev har trukket for længe - munden snører sig sammen. Dette kaldes også for adstringens.

Blanc de blancs: Mousserende vin, der udelukkende er lavet på hvide druer - oftest chardonnay.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce