Annonce
Digitalt

Test: Sennheiser PXC 550-II er en behagelig rejsemakker

Sennheiser PXC 550-II er kompakte, komfortable og har en høj batteritid. Det gør dem til oplagte rejsemakkere, hvilket netop er målgruppen for høretelefonerne. At de så lyder godt, har en velfungerende støjreduktion og kan bruges som headset, dét er prikken over i'et. Pr-foto: Sennheiser
PXC 550-II fra Sennheiser er med en batteritid på 30 timer, god konstruktion og en aktiv støjreduktion målrettet folk, der rejser ofte og langt – god lyd og opkaldskvalitet er prikken over i’et

Der er trangt om pladsen på markedet for trådløse høretelefoner, så trangt, at selv et veletableret navn som Sennheiser har været uhyre specifik i sin målgruppe for det seneste skud på stammen af trådløse kvalitetshøretelefoner. Sennheiser PXC 550-II er til folk, der rejser ofte og langt.

Annonce
PXC 550-II har en aktiv støjreduktion, der kan indstilles til forskellige typer baggrundsstøj, og den kan også indstilles, så den lukker lyd ind, hvis man har brug for at høre sine omgivelser. Den er blevet testet under flyrejser i forbindelse med denne anmeldelse, og den er god til at lukke kabinestøj ude. Pr-foto: Sennheiser

Komfort, plads og batteri

For at ramme målgruppen har Sennheiser prioriteret komfort, plads og batteri.

PXC 550-II er meget lette og behagelige at have på, også når du sidder i et flysæde og hviler hovedet. Jeg lægger normalt stor vægt på design, men selv om PXC 550-II ikke vinder nogen design-priser i min bog, så træder de heller ikke nogen over tæerne. De er diskrete i sort plastik og læder og minder faktisk en smule om Sony WH-1000XM3 - og lighederne stopper ikke ved udseendet.

Designet akkommoderer til gengæld et af de tre hovedmål: de fylder forbløffende lidt, når de er klappet sammen. Tasken er ikke meget større end en cd-mappe - hvis man er gammel nok til at kende sådan én - og det er praktisk, når man rejser.

Slutteligt er der batteritiden, som er imponerende 30 timer.

Lækker lyd, mikrofon og støjreduktion

Sennheiser PXC 550-II har dog flere trick i ærmet. Normalt ville jeg lægge ud med at fokusere på lyden, men når nu Sennheiser selv fremhæver kvaliteterne ovenfor, kom de først. Lyden er dog som forventet, altså rigtig god. De når ikke helt op på samme højde som "storebror" Momentum 3, der til prisen er nogle af de bedste høretelefoner, jeg har testet - men de har masser af detaljer, en god bas og alligevel en klar og tydelig lyd.

Lyden er god ”out of the box”, men jeg endte med at blive bedst tilfreds med Club-indstillingen i den medfølgende app, som ud over equaliser lader dig styre den aktive støjreduktion og benytte transparent lytning, hvis du skal kunne høre dine omgivelser. Begge dele fungerer rigtig godt, ikke mindst støjreduktionen, som tilpasser sig baggrundslyden og lukker alt fra flystøj over trafik og støvsugning effektivt ude. En bonus på lyd-fronten er mikrofonerne, for PXC 550-II har en rigtig god opkaldskvalitet og kan sagtens bruges som headset i forbindelse med møder eller bare almindelige opkald.

Sennheiser PXC 550-II har et diskret design, som ikke træder nogen over tæerne. Den minder i udseende om Sony WH-1000XM3, som formentlig også er nærmeste konkurrent på størrelse, funktioner og pris. Pr-foto: Sennheiser

Knap så smart control

PXC 550-II har også stemmestyring, og du kan frit vælge mellem Siri, Alexa og Google Assistant. Endelig er der så smart control. Hovedtelefonerne registrerer, når du tager dem af og på, og pauser og genoptager tilsvarende. Det er fint. Men den smarte touch-sensitive control på hovedtelefonen, der styrer play/pause, lydstyrke osv., krævede en del tilvænning for mit vedkommende. Jeg kom ofte uforvarende til at stoppe eller starte musikken, og når jeg ville justere lydstyrken, kom jeg ofte til at spole i musikken i stedet. Resultatet blev, at jeg ofte valgte at skrue op eller ned på mobilen for ikke at bøvle med "smart" control.

Jeg har endnu til at gode at prøve en hovedtelefon med trykfølsom styring, som fungerer bedre end én med knapper, og PXC 550-II ændrer ikke på oplevelsen. Det er dog eneste kritik af hovedtelefonerne, som i testen her har været en meget behagelig rejsemakker.

Den største konkurrent for PXC 550-II er Sony WH-1000XM3, der både i design, lyd og funktionalitet er meget lig Sennhesier PXC 550-II, men koster mindre. Jeg ville give dem begge et lyt, hvis man er ude efter hovedtelefoner, der er gode rejsemakkere med stærk støjreduktion, behagelig komfort og batteritid på 30 timer.

Sennheiser PXC 550-II kan købes online og i fysiske butikker for 2.799 kr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce