Annonce
Digitalt

Test: Sennheiser GSP 670 lyder og fungerer godt, men koster derefter

Sennheiser GSP 670 er et flot headset med mange detaljer, og det er klogeligt holdt i sort eller meget mørk grå, så det ikke bimler og bamler for meget. Lyden er rigtig god, og den trådløse forbindelse fungerer og er stabil. Prisen? Den er til den høje side, men man får også noget for pengene. Pr-foto
Sennheiser GSP 670 er et af de bedre headsets til gaming, men prisen vil nok afskrække nogle

Jeg testede sidste efterår GSP 370 fra Sennheiser, der med god funktionalitet, lyd og udseende – og en pris på 1499 kr. – var svær at sige meget dårligt om. Det trådløse headset havde desuden en imponerende batteritid på op mod 100 timer, og det sætter altså en del konkurrenter til skamme.

Nu ser vi nærmere på topmodellen, Sennheiser GSP 670, der tager lydoplevelsen til nye højder, men samtidig afkræver nogle kompromiser.

Annonce
GSP 670 er et let headset på under 400 gram, og det er behageligt at have på - også ved længere seancer. Mikrofonen aktiveres, når den klappes ned, og den giver god lyd uden for meget baggrundsstøj. Pr-foto

Lyder og fungerer godt

Sennheiser GSP 670 adskiller sig ikke nævneværdigt i design fra øvrige headsets fra Sennheiser. Det vil sige, at de er sorte, flotte og primært udført i plastik. Der er så tilpas mange vinkler og detaljer på headsettet, at dét med at holde det i sort eller mørk grå, virker som en rigtig god beslutning – her ville de skrigende neon-farver, som nogle producenter knalder på deres headsets, (heller) ikke gøre sig særlig heldigt.

GSP 670 er et trådløst headset, der forbindes til pc’en via en USB-dongle – og det fungerer, som det skal, uden forsinkelser, der kan være ”livsfarlige”, når man spiller online. Headsettet opdateres via den medfølgende software, som gør det muligt at tilpasse equaliser mv., og det anbefales at lægge ud dér og få både opdateret og kalibreret headsettet.

Lyden er fremragende i Sennheiser GSP 670. Der er masser af detaljer, de retningsbestemte lyde hjælper i online spil, og bassen imponerer med sin dybe rumlen. Selvom GSP er tiltænkt gaming, fungerer den også rigtig god med både film og musik, og den kan forbinde via bluetooth.

Kun én ridse

Batteritiden på GSP 670 er noget lavere end de imponerende 100 timer på GSP 370. 16-20 timer kan jeg vride ud af headsettet, når det bruges trådløst, og det vil som oftest også være rigeligt, hvis man husker at sætte hørebøfferne til opladning efter en afsluttet spilsession.

Der er ingen tvivl om, at Sennheiser GSP 670 hører til blandt de bedste headsets, jeg har testet, men prisen – den er også derefter. Og det er i virkeligheden eneste ridse i lakken. GSP 670 koster 2290 kr., og det er i den dyre ende af markedet. Men har du pengene, vil du ikke blive skuffet.

Pris og tilgængelighed: Sennheiser GSP 670 kan købes online for 2290 kr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce