Annonce
Digitalt

Test: Miiego Boom ANC skuffer på flere punkter – men er stadig gode til træning

Miiego Boom er trods det engelsk-klingende navn et sæt danske høretelefoner, der for nylig blev kåret til de bedste træningshøretelefoner netop nu. Og det er netop i træningssammenhænge, at Boom viser sit værd med vaskbare ørepuder og god pasform. PR-foto
Der er kommet aktiv støjreduktion i Miiegos hovedtelefoner. Men teknikken halter efter konkurrenterne på markedet.

Danske Miiego har sendt en opdateret version af deres populære Boom-hovedtelefon på markedet. Nu er der kommet aktiv støjreduktion på listen over funktioner – og tak for det. Produktnavnet er det samme, men den vejledende udsalgspris er steget fra 1299 kr. til 1799 kr., og Boom har fået tilføjelsen ANC (active noise control), og det er jo nærmest et must for et par moderne hørebøffer, så man kan minimere støj fra trafik, kontormiljøer og skrigende babyer i flyveren.

Den aktive støjreduktion gør, som den lover, og lukker det meste støj ude. Men jeg savner muligheden for at kunne finjustere graden af støjreduktion, for i min ører går den ret aggressivt til værks. Der er samtidig en svag elektronisk støj fra Bluetooth-forbindelsen, når ANC'en er slået til, og det trækker ned.

Her kunne Miiego med fordel kigge mod mærker som Bose, Master & Dynamic og Sony, der er længere fremme, hvad angår avanceret støjreduktion. Sonys anmelderroste WH-1000XM3, som vi testede sidste år, er godt nok dyrere, men så får du også en tilhørende app, hvor du kan styre både lyd og støjreduktion, og teknikken er så avanceret, at ANC’en automatisk justerer sig efter om du sidder, går eller løber. Vi tester også pt. Sonys nye WH-H910N, der har mange af de samme funktioner til kun 600 kroner mere end Miiego Boom ANC.

Annonce

For og imod

For:

  • God lyd til prisen.
  • Lang batteritid på 36 timer på en fuld opladning (22 timer med støjreduktionen tændt).
  • To sæt udskiftelige ørepuder, hvoraf det ene sæt er vaskbart.
  • God pasform, der sidder fast på hovedet selv under aktiv træning.

Imod:

  • Aktiv støjreduktion kan ikke finjusteres i niveauer.
  • Svag elektronisk støj fra bluetooth, når ANC er tændt.
  • Lyden kan ikke skrues tilpas langt ned.

Spiller ikke lavt nok

Lyden er ganske fin hos Miiego, og der er masser af detaljer og dybde i lydbilledet. Det irriterer mig dog, at lydstyrken ikke kan skrues tilpas langt ned. Hovedtelefonerne slukker simpelthen for lyden et stykke tid før, at lydniveauet på min iPhone rammer 0. Det laveste lydniveau er muligvis lavt nok for de fleste, men hvis man ønsker at arbejde imens, kunne jeg godt ønske mig lyden lavere.

Omvendt kan man argumentere for, at de fleste vælger Miiego for deres fokus på træningstilpassede hovedtelefoner, og her er det næppe et problem, at de ikke spiller lavt. Vi har tidligere rost Boom-modellen for dens hårdførhed over for sved og let regn, og det smarte i, at ørepuderne kan udskiftes til vaskbare mesh-puder. Og det er nok i virkeligheden i træningssammenhænge, at Miiego Boom ANC brillerer.

Lidt kedeligt design

Designet hos Miiego er minimalistisk og balancerer på grænsen til det kedelige. De bryster sig af en designpris fra Red Dot, men læser man begrundelsen fra juryen, finder man ud af, at prisen er vundet for de udskiftelige ørepuder mere end det overordnede design. Jeg bliver også en smule nervøs for Miiegos sans for godt, dansk design, når jeg ser deres seneste udvalg af udskiftelige ørepuder, der kan købes i forskellige farver og mønstre som ekstratilbehør. Det ligner noget, som førskolebørn vil kunne lide. Eller voksne, der går i Crocs-træsko. Undskyld Miiego, men det vinder I næppe designpriser på.

Miiego Boom ANC sælges til en vejledende udsalgspris på 1799 kroner, men kan findes på Pricerunner til 1299 kroner.

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Boom-hovedtelefonerne vejer 299 gram, hovedbøjlen er justerbar og blød, og puderne føles behagelige om ørerne. Batteritiden er på hele 36 timer (22 timer med støjreduktionen tændt). PR-foto
Design er selvfølgelig et spørgsmål om smag, og Miiego Boom ANC gør bestemt ikke nogen fortræd med deres simple og rene design. Men i denne anmelders øjne mangler hovedtelefonerne kant. PR-foto
Miiego har i december lanceret otte nye styles til deres ørepuder. De kommer f.eks. i dette army-mønster, der fås farverne grå, grøn og lyserød. PR-foto
De nye ørepuder kan tilkøbes til en vejl. udsalgspris på 179 kroner eller 259 kroner for deluxe-modellerne. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce