Annonce
Livsstil

Test: Jaybird Run XT er oplagt trænings-makker

Run XT er så lette, at jeg indledningsvist var overbevist om, at de ikke sad ordentligt fast og ville falde ud. Men de holder godt fast, også når man dyrker sport, og de sidder meget behageligt. Pr-foto

Førstehåndsindtrykket er knap så godt, men Jaybird Run XT imponerer alligevel denne anmelder.

Træningsøretelefoner er noget, som Jaybird plejer at have ret godt styr på - og det er derfor ingen overraskelse, at de nye Jaybird Run XT, der er true wireless, er gode til træning. Men der er alligevel plads til et par overraskelser.

Jaybird er synonym med no-nonsense lyd, der er let at tage i brug og holder til at blive brugt. Det gælder også Run XT, der, som navnet antyder, henvender sig til aktive mennesker, der gerne vil have lyd på fx løbeturen. Jeg har primært testet dem på mountainbike, og de har været godt selskab på de bumpede skovstier.

Det tager få sekunder, fra de kommer ud af æsken, til de er forbundet med min telefon - og de holder forbindelsen. Batteritiden er fire timer, plus to fulde opladninger i æsken. På bare fem minutter kan de lade op til en times ekstra brug, hvis de er helt flade, og det er en genial feature.

Annonce

Om anmeldelsen

Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet.Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Jaybird er synonym med no-nonsense lyd, ikke mindst til træning, og Run XT er ingen undtagelse. Der er alligevel plads til et par overraskelser, når man åbner lade-etuiet og sætter de små, lette true wireless øretelefoner i ørerne. Pr-foto

Plastik-galore

Når man åbner Run XT, er det ikke det bedste førstehåndsindtryk. Det hele virker lidt plastikagtigt på den ikke så fede måde. De fås i sort eller grå, og der vil jeg anbefale de sorte, for de grå, jeg har testet, er lidt discount-agtige at se på - særligt ladeæsken.

Vi har tidligere testet danske Jabra Elite Active 65t, der funktionsmæssigt er de mest komplette true wireless-øretelefoner, vi har prøvet. Run XT forsøger slet ikke at komme i nærheden af de funktioner, men de er alligevel nogle af de bedste true wireless-øretelefoner, jeg har testet, til træningsbrug - for de har to uhyre vigtige kvaliteter: lyd og komfort.

Ladeetuiet er lidt til den store side. Det indeholder to ekstra opladninger a fire timer, så du i alt kan have lyd i 12 timer på farten. Pr-foto

Lette og vellydende

Den største overraskelse ved Run XT er, hvor godt de lyder. De spiller langt bedre, end deres plastikudseende indikerer. Der er en god bas, dybde og detaljegrad, også når man hører andet end hårdtpumpende træningsmusik. Run XT er ikke billige, men vurderet på lyden er de pengene værd.

Jeg brugte en del tid på at vælge de rigtige dutter og kroge til ørene, for jeg syntes ikke, at de sad ordentligt fast. Men der lod jeg mig snyde - måske fordi førnævnte Jabra sidder så pokkers langt inde i øret og fylder det hele. Run XT er de letteste øretelefoner, jeg har prøvet, med bare 6,83 gram pr. enhed - før dutter og kroge kommer på. Men selvom det kan føles som om, at de er lige ved at ryge ud, så er de i virkeligheden bare ekstremt komfortable at have på. Du bemærker dem nærmest ikke.

Run XT er Jaybird i en nøddeskal. De lyder godt, de sidder godt, de kan holde til sved og let regn, og du skal dumme dig, før du løber tør for batteri. Den lave vægt, fine komfort og gode lyd godtgør prisen og gør Run XT til en oplagt trænings-makker.

Pris og tilgængelighed: Run XT koster 1399 i fysiske butikker og på nettet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce