Annonce
Mad og drikke

Test: Alkoholfri øl er blevet bedre

Alkoholfriøl er på fremmarch i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efterspørgslen på alkoholfri øl er steget støt de seneste år. Men er der også sket fremskridt, når det kommer til smagen? Vi har testet seks dåseøl og tre specialøl uden alkohol, som alle kan købes i supermarkeder.

Alkoholfri øl er på fremmarch i Danmark, og det er især mænd over 25 år, der har taget den alkoholfri øl til sig. I 2019 blev der solgt 4,7 millioner liter alkoholfri øl. Det er en femdobling siden 2014, viser tal fra bryggeriforeningen. Spørger man Louis Illum Honoré, der er kommunikationschef i Bryggeriforeningen, skyldes det blandt andet, at der er kommet mange flere alkoholfri øl på markedet. Samtidig er bryggerierne blevet bedre til at lave øl uden alkohol, så de simpelthen smager bedre, siger Louis Illum Honoré, der udtalte sig til Ritzau tidligere på måneden.

Det første standpunkt er uden tvivl sandt. Udbuddet af alkoholfri øl i de danske supermarkeder ser efterhånden helt fornuftigt ud. Selv de mindre bryggerier, ført an af Mikkeller, har én eller flere alkoholfri øl i sortimentet. I dag er der mere end 20 danske, alkoholfri øl på markedet. Dertil kommer de tyske, hollandske og spanske, som man også kan købe herhjemme.

Men passer det nu også, at bryggerierne er blevet bedre til at producere øl uden alkohol?

Det korte svar er ja. Der er sket en del siden de gode gamle dage, hvor en Tuborg Super Light smagte som en omgang tynd øllebrød med brus. Vi har testet ni alkoholfri øl, som alle kan købes i supermarkeder. Der er tale om seks dåseøl - og tre specialøl med en alkoholprocent på højst 0,5.

Konklusionen er, at alle med undtagelse af én holder et rimeligt niveau, mens to skiller sig positivt ud. Anbefalingen herfra er dog, at hvis man er til en fest eller et selskab og har ansvaret for bilnøglerne, er det en god idé at tage flere forskellige alkoholfri øl med frem for at købe en sixpack af en slags. På den måde varierer du smagsindtrykkene.

Annonce

Tuborg Super Light

Tuborg Super Light. Foto: Martin E. Seymour

Tuborg Super Light, 33 cl, 0,1 procent alkohol, 9,25 kroner pr. dåse, købt i Meny: En klar, lys øl med duft af humle og malt. Skummet er skuffende og forsvinder ret hurtigt. Smager ganske fint. Den er frisk, let og ikke voldsomt sød, hvilket er positivt. Den mangler fylde og rundhed. Malten går igen i smagen, og man fornemmer en smule humlebitterhed og noget metallisk på bagkanten. Tre stjerner.

Royal 0,0

Royal 0,0. Foto: Martin E. Seymour

Royal 0,0 33 cl, 0,0 procent alkohol. 9,95 kroner pr. dåse, købt i Meny: Lys, klar øl med et pænt skum. Bitterheden er ikke særlig høj, så det minder ikke om typisk pilsner. Sødmen, som man allerede kan fornemme i næsen, giver rundhed. Den har en god balance og en fin fylde. Tuborg Super Light minder måske mere om en klassisk pilsner, men den her er sjovere at drikke. Tre store stjerner.

Heineken 0,0

Heinecken 0,0. Foto: Martin E. Seymour

Heineken 0,0, 33 cl, 0,0 procent alkohol, 6,95 kroner pr. dåse, købt i Meny: Her er der tale om en meget lys og klar øl med et fint skum. Umiddelbart dufter den en smule metallisk, men der er også noget frugtigt over den. Den er også frisk og frugtig i smagen med en meget fin bitterhed. Serveret en anelse koldere er det ikke noget dårligt bud på et alternativ til en pilsner. Tre solide stjerner.

Carlsberg Nordic Pilsner

Carlsberg Nordic Pilsner. Foto: Martin E. Seymour

Carlsberg Nordic Pilsner, 33 cl, 0,5 procent alkohol, 9,80 kroner pr. dåse, købt i Meny: Den er mørkere i farven end de foregående tre og har et flot skum. Dufter en smule parfumeret, korianderfrø måske? Der er noget mælket og frugtigt over den i munden. Der er også en smule syre. Den smager fint og har en fin fylde, men det er ikke, hvad man ville forvente af en pilsner. Tre pæne stjerner.

Carlsberg Nordic Ale

Carlsberg Nordic Ale. Foto: Martin E. Seymour

Carlsberg Nordic Ale, 33 cl, 0,5 procent alkohol, 9,95 kroner pr. dåse, købt i Meny: En ale, så den er naturligvis lidt mørkere i farven. Igen et fint skum. Humlen er ret tydelig i duften. Der er også mere bitterhed i smagen, som virker godt. Den er frisk i smagen, har fylde og holder en fin balance uden den samme sødme, der var i den foregående Gylden Pilsner. Det smager faktisk hen ad øl efterhånden. Fire stjerner.

Don’t Worry Hemp Ale

Don’t Worry Hemp Ale. Foto: Martin E. Seymour

Don’t Worry Hemp Ale, 33cl, 0,5 procent alkohol, 15,95 kroner, købt i Meny: En uklar, lys øl med fornuftigt skum. Den umiddelbare duft minder om det, man oplevede uden for et bryggeri i gamle dage. Den har både noget syre og bitterhed i sig og smager meget, som den dufter. Den har en lidt større bitterhed end de andre dåsevarianter, men skiller sig ikke markant ud, og det er svært at se, hvad man betaler ekstra for. Tre små stjerner.

Anarkist Hazy IPA

Anarkist Hazy IPA. Foto: Martin E. Seymour

Anarkist Hazy IPA, 50 cl, 0,5 procent alkohol, 25,95 kroner pr. flaske, købt i Brugsen: En ufiltreret, uklar øl med flot skum. Dejlig frugtig næse, hvor humlen også er tydelig. Frugten og humlen går igen i smagen. Der er noter af grape. Ikke voldsomt bitter og savner noget i mundfylden, selv om sødmen er ret tydelig. Det er ret tydeligt, at den mangler alkohol, men en ret frisk øl, som man sagtens kan forestille sig vil gøre sig godt iskold på en varm sommerdag. Tre store stjerner.

Gleipner Citra IPA

Gleipner Citra IPA. Martin E. Seymour

Gleipner Citra IPA, 66 cl, 0,5 alkohol, 29,95 kroner pr. flaske, købt i Føtex. Igen en ufiltreret øl med fornuftigt skum. Frugtig, nærmest bananagtig duft. Banannoterne går igen i smagen, uden at det bliver underligt, og balanceres af en fin bitterhed fra humlen. En speciel øl, som stikker lidt af i forhold til de øvrige øl i testen, men den er spændende og gør meget for at skjule, at den er uden alkohol. Fire stjerner.

Skovlyst Ellebryg

Skovlyst Ellebryg. Foto: Martin E. Seymour

Skovlyst Ellebryg, 50 cl, 0,5 procent, 20,75 kroner pr. flaske, købt i Føtex: Vi er ovre i den mørke genre. Næsen byder ikke på ret meget, lidt sød malt, hvis man giver den en chance. Voldsom sød og meget maltagtig, men mangler bitterheden til at skabe balance. Lidt hvidtøl-agtig i sit udtryk, hvilket ikke er ment som en kompliment. Den bliver meget hurtigt kvalm og giver mindelser om de første, danske alkoholfri øl, der kom på markedet. To små stjerner.

Hør hvor godt seks dåseøl og tre specialøl uden alkohol smager. I Nyhedskiosken eller på podcastendanmark.dk

Sådan produceres alkoholfri øl

Før i tiden var den eneste måde at lave alkoholfri øl på at fjerne alkoholen ved at varme den færdige bryg op til 78,3 grader, som er den temperatur, hvor alkohol fordamper. Denne proces griber dog voldsomt ind i øllens smag.

I den senere tid har bryggerierne dog udviklet andre metoder til at få en lav eller slet ingen alkohol i deres bryg, uden at det går ud over smagen.

”Cold Contact” bryggemetoden er en proces, hvor gæren tilsættes en virkelig kold urt. Dermed arbejder gæren langsomt og kan fjernes, når den ønskede alkoholprocent er nået. Denne metode er ret billig at udføre, men bevirker, at øllet bliver ret sødt. Det skyldes, at gæren ikke når at optage særlig meget af den samlede sukkermasse.

En anden metode er at bruge specialfremstillet gær. Denne gær begrænser udviklingen af alkohol ved omkring 0,5%. Det kan være en dyr proces. Der findes nemlig ikke mange almindelige gærstammer, der har de ønskede egenskaber. Bryggerierne skal derfor enten betale licens for at bruge allerede opfundne gærstammer, eller opfinde deres helt egen gærstamme, som Mikkeller for eksempel har gjort.

Endelig er der den mest komplicerede metode, vakuum-destillation. Her bliver der benyttet specialmaskiner til at fjerne alkoholen under tryk, hvor alkoholen fordamper ved en lavere temperatur.

Kilde: https://lowalcohol.dk/

Derfor er 0,5 procent alkoholfrit

I 2014 blev grænsen for alkoholfri øl hævet fra 0,1 til 0,5 procent alkohol.

Tyskland, Sverige og Norge havde haft gode erfaringer med at justere den øvre grænse. Udvalget af alkoholfri øl steg, samtidig med at smagen blev bedre. Og det var argumentet herhjemme for også at hæve den øvre grænse.

Siden har salget af alkoholfri øl været støt stigende i januar, selv om det fortsat udgør en lille del af det samlede ølsalg.

Grænserne for alkoholfri øl er forskelligt fra land til land. I Norge ligger grænsen på 0,7 procent, mens den ligger på 1,2 procent i lande som Frankrig og Italien.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce