Annonce
Digitalt

Test af Sony WH-H910N: Den farverige lillebror har vokset sig stor og stærk - men prisen er et problem

Vores anmelder blev hurtigt rigtig glad for designet og ikke mindst farverne på de nye høretelefoner fra Sony med navnet H.ear on 3 WH-H910N. Foto: Silas Bang
Høretelefonerne H.ear on 3 med tilnavnet WH-H910N kommer i et stilrent design med nye farver, stærk lyd og støjreducering. Men startprisen er højere end den anmelderroste Sony WH-1000XM3.

Sonys serie af trådløse høretelefoner kaldet H.ear on har siden den første lancering i 2015 været den farverige lillebror. Senest til den anmelderroste "storebror" WH-1000XM3, som på mange måder er standarden for overear hovedtelefoner med støjreducering.

Nu har Sony så lanceret den tredje høretelefon i H.ear on-serien, der derfor har fået nummeret 3 og produknavntet WH-H910N.

Vores anmeldereksemplar er i en blå farve med en fin tekstur på hovedbøjlen og ørekopperne, mens ørepuderne er i en lysere, støvet blå. En kombination, der ramte helt plet hos mig. Men H.ear on 3 kommer også i grøn og hudfarvet, orange og grøn, knaldrød og sort samt i en mere klassisk helt sort farve. Og det er især farverne, der adskiller høretelefonerne fra den roste storebror, der kun sælges i sort og grå.

Men derudover er der rigtig mange ligheder mellem de to.

Annonce
Sony H.ear on 3 kan købes i sort, rød, orange, grøn og blå. Til sammenligning kan WH1000-XM3 kun fås i sort og grå. PR-foto

Stærk støjreducering

De har den samme imponerende støjreducering, som har gjort storebroren til en favorit hos rigtig mange. Og de har begge såkaldt adaptiv lydregulering, der automatisk ændrer høretelefonernes lydindstillinger efter dine omgivelser. Og hvis du vil høre med, kan du på begge lægge din hånd på en ørekop for at skrue ned for musikken og op for omgivelserne. En smart funktion, der dog gerne måtte være hurtigere til at skrue ned.

På højre ørekop er der desuden den samme styring på de to "brødre", hvor man med swipes op og ned kan justere lyden, mens swipes til siderne skifter sang. Et enkelt tap i midten stopper eller starter musikken, mens to bruges til at tage telefonen og et langt tryk tilkalder din digitale assistent. Igen skal man dog holde lidt for længe, for at det sker.

I stedet kan man bruge den ene af to fysiske knapper på venstre ørekop, som enten kan indtilles til at styre støjreduceringen eller til at tilkalde assistenten. Den anden knap er til at tænde og slukke eller til at få en batteristatus.

Stærkere lyd i storebror

Her er der forskel på WH-H910N og WH1000-XM3, da lillebroren kan holde strøm i hele 35 timer med støjreduceringen slået til mod 30 timer hos storebror. 10 minutters ladning giver desuden 2,5 timers ny spilletid.

H.ear on 3 har dog en markant mindre driver til musikken på 25 mm i forhold til de 40 mm i WH1000-XM3, hvilket bør være en ulempe. Jeg har ikke haft mulighed for at teste de to samtidigt og er generelt rigtig godt tilfreds med lyden i WH-H910N, hvilket jeg også forventede at være, når Sony står bag.

Men hvorfor egentlig al den rivalisering og sammenligning mellem to brødre? Jo, fordi det i sidste ende er meget lidt, der adskiller de to, og de er begge - sammen med Boses NCH 700 og Senheisers rå og dyrere Momentum 3 - blandt mine anbefalinger, hvis man er på jagt efter støjreducerende høretelefoner.

Derfor er det måske designet, der skal afgøre det, hvis valget peger mod Sony. H.ear On 3 har flere farver samt en lidt kortere afstand mellem ansigtet og pandebåndet og nogle større ørepuder. Til gengæld presser pandebåndet mere på toppen af mit hoved end det på WH-1000XM3.

Det vil utvivlsomt være anderledes hos andre, og derfor kan det være værd at prøve begge hos en forhandler inden køb.

Med i kassen er udover høretelefonerne også et opladerstik til USB-C, en stofpose som etui og et kabel til et høretelefonstik. Foto: Silas Bang

Prisen kan være afgørende

Vigtigst i sidste ende kan dog vise sig at blive prisen. Og her mener jeg, at Sony kan få lidt problemer med det nye barn i H.ear On-serien. For her er lillebror blevet storebror og koster pt. i Danmark 2399 kroner inklusiv en simpel stofpose som etui, mens man kan få WH-1000XM3 til "kun" 1990 kr inklusiv et hårdt etui. En stærk pris, der måske tyder på, at en lille ny i den serie snart er på vej.

For to brødre, der på mange områder næsten er tvillinger, er prisen dermed måske det, der især giver WH-1000XM3 en fordel over den nye H.ear On 3.

Sony H.ear on 3 WH-H910N kan købes online og i danske butikker til 2399 kroner.

Sony WH-H910N kan styres via touch på højre ørekop, mens der er masser af ekstra funktioner og tilpasningsmuligheder i Sonys app til Android og iPhone. Foto: Silas Bang
Prisen kan vise sig at være lidt for høj for Sony, da firmaet eget og meget populære alternativ, WH-1000XM3 koster 400 kroner mindre. Foto: Silas Bang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce