Annonce
Livsstil

Test af Sony A6300: Er et tre år gammelt kamera stadig et godt køb?

Sony a6300 er udstyret med en 24,2 MP billedsensor - den samme sensor som storebroderen a6500. Pressefoto: Sony

Ultrahurtig autofokus og videooptagelser i 4K. Sony a6300 er stadig et fremragende kamera, selvom efterfølgeren a6500 har stjålet rampelyset. Det medfølgende standardobjektiv er dog en hån mod et kamerahus fyldt med overbevisende features.

Da Sony a6300 kom på markedet i februar 2016, måtte man betale små 11.000 kroner for at få fingrene i det populære spejlløse kompaktkamera inkl. standardobjektiv. I dag er prisen næsten halveret, fordi Sony har lanceret efterfølgeren Sony a6500, og til 6000 kroner er a6300 pludselig blevet et virkelig godt køb, selvom kameraet har nogle år på bagen.

Kameraet vandt for eksempel prisen som årets kompaktkamera i 2016, ligesom det meget grundige anmeldermedie DPReview gav modellen en guldmedalje, som er den højest opnåelige karakter. Ser man på specifikationerne, forstår man godt hypen. Da kameraet blev lanceret, var det med verdens hurtigste autofokus, som finder objektet på kun 0,05 sekunder (det samme som efterfølgeren). Så har man vist ikke brug for hurtigere autofokus!

Autofokussen kan desuden låse sig fast på hele 425 punkter på skærmen og stadig fungere, selvom man skyder med op til 11 billeder i sekundet. Det gør kammeret sældeles velegnet til fotoentusiaster, som godt kan lide at tage billeder af sport eller andre ting, der bevæger sig hurtigt.

Annonce
Kameraet er ikke vandtæt, men det er ifølge Sony støv og vejrbetandig, så du kan sagtens skyde billeder, selvom det f.eks. støvregner. Pressefoto: Sony

Også velegnet til video

Sony a6300 optager video i 4K med 30 billeder i sekundet (fps), og kan man leve med "kun" at optage i fuld HD, kan man lave video med 120 fps, hvilket giver mulighed for optagelse i silkeblød slowmotion. Sony har også været søde at lave en minijack-lydindgang, så man kan tilslutte en ekstern mikrofon, der kan fastgøres på toppen af kameraet. Jeg savner dog en indgang til høretelefoner, så man kan teste og lytte til lyden på optagelserne.

En anden - og lidt større anke mod Sony a6300 - er det medfølgende standardobjektiv (16-50mm, blænde 3.5-5.6). Kvaliteten lever desværre slet ikke op til kamerahuset. Det bliver særligt tydeligt, hvis man tager billeder indenfor i dårlig belysning. Her må objektivet give fortabt, og selv med ISO'en sparket i vejret, er det tæt på umuligt at lave brugbare billeder uden blitz. Jeg vil derfor ikke anbefale et køb, hvis ikke man samtidig investerer i et bedre og gerne mere lysstærkt objektiv - f.eks. Sonys faste 35mm objektiv med blænde 1.8.

Design er selvfølgelig en smagssag, men også her mener jeg, at Sony har plads til forbedring. Sammenlignet med mirrorless kamerahuse fra f.eks. Fujifilm og Olympus, så fremstår Sonys design kønsløst og uden finesse. Når det er sagt, er Sony a6300 et rigtig godt kamerahus til prisen, og kan man leve med ikke at have de allernyeste funktioner (f.eks. bedre billedstabilisering), så vil dette kamera - alderen til trods - levere superskarpe billeder og video i mange år frem.

Pris og tilgængelighed: Sony a6300 kan købes på nettet for cirka 6000 kroner inkl. standardobjektiv og 5.400 kroner for kamerahuset alene.

Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Skærmen kan vippes på Sony a6300, hvilket især er rart ved videooptagelser. Skærmen er dog ikke trykfølsom som efterfølgeren a6500. Pressefoto: Sony
Desginet er meget "standard", og der er ikke ligefrem kælet for lækkerheden på Sonys kompaktkameraer. Her kunne Sony lære noget af f.eks. Fujifilm eller Olympus' OMD-serie. Pressefoto: Sony
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce