Annonce
Digitalt

Test af Arlo Doorbell: Dørklokken er smart – men folk forstår den ikke

Det lykkedes ikke denne anmelder at føre en gnidningsfri samtale med folk via dørklokken - ikke fordi teknologien halter, men fordi folk ikke er vant til at tale til en dørklokke. Pressefoto: Arlo
Det lyder smart, at du kan tale til folk igennem din dørklokke, hvis du f.eks. ikke er hjemme til at åbne døren. Men folk er ikke vant til at tale til en dørklokke, hvilket kan føre til nogle ret akavede samtaler.

Kan man gøre noget så simpelt som en dørklokke mere intelligent? Det mener Arlo, der har lavet en såkaldt Smart Doorbell, der er koblet op på internettet, så du får en notifikation på din telefon, når nogen ringer på.

Og hvis ikke du er hjemme, kan du i stedet vælge at tage imod ”opkaldet” og på den måde fortælle personen, at du ikke kan åbne døren, eller at postbuddet kan lægge din pakke foran døren.

Efter at have testet dørklokken i flere måneder, må jeg dog konstatere, at det ikke rigtig er lykkedes mig at føre en gnidningsfri samtale med folk foran døren. Ikke fordi, at teknologien ikke virker, men simpelthen fordi, at folk ikke er vant til at tale til en dørklokke.

De bliver ret forvirrede, kan jeg både se og høre (jeg har i samme periode testet ét af Arlos overvågningskameraer, så når personer ringer på, kan jeg også se deres reaktion). Det bliver tit en akavet affære, hvor folk ikke forstår, at de faktisk kan føre en samtale med mig.

Så jeg må indrømme, at jeg efter lidt tid stoppede med at tage imod opkald, og nu i stedet bruger Arlo Doorbell som en mere traditionel trådløs dørklokke. Det er dog smart, at jeg kan se på min telefon, hvis folk ringer på døren, selvom jeg sidder udenfor på vores terrasse, hvor jeg ikke har mulighed for at høre lyden fra en almindelig dørklokke.

Annonce
Pressefoto: Arlo

Dyr løsning

Hvis man ikke – som mig – tager imod opkaldet, har personerne foran døren i stedet mulighed for at lægge en besked, som man kan aflytte senere via appen. Det trækker dog ned, at dørklokken fortæller folk om denne mulighed på engelsk, og jeg har ikke prøvet en eneste gang, at gæster har benyttet sig af denne feature.

Hvis man stadig foretrækker lyden fra en almindelig dørklokke, kan man tilkøbe Arlo Chime til cirka 499 kroner – en lille højtaler, som sættes i en stikkontakt et sted i huset, hvor der er wifi-forbindelse. Det er også vigtigt at nævne, at Arlo Doorbell kun fungerer, hvis man samtidig køber en Arlo Smarthub til 1695 kroner, der tilsluttes en wifi-router. Dørklokken koster alene 699 kroner, så det ender altså med at blive en halvstor udskrivning for en dørklokke, med mindre man i forvejen bruger Arlos trådløse overvågningskameraer og derfor allerede har en smarthub.

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce