Annonce
Læserbrev

Terminal pleje. Jeg er målløs, som i målløs

Synspunkt: Den 5. november 2019 var vi på OUH afd J med min far. Her fik han dommen: lungecancer.

Selvfølgelig var vi kede af det, men vi var forberedte på det. Men samtidig var vi glade for den enorme støtte, omsorg, vejledning samt behandling, vi har fået af afd J på OUH. Tusind tusind tak.

Dagen efter blev min far erklæret terminal af egen læge, da han ikke ønsker yderligere behandling. O.k., tænkte jeg. Nu går det sin gang med hjælp fra Odense Kommune, så både min far og min mor kan få den sidste tid sammen og nyde hinanden i eget hjem.

Men ak nej.

Min mor står med alt selv. Jeg hjælper på bedst mulig måde. Det vil sige, at jeg har kontakten med kommunen, da begge mine forældre er ordblinde, men jeg kan desværre ikke hjælpe ham med personlig pleje osv., da jeg har muskelsvind.

Min far har nu hjælp til et bad om ugen og en sygeplejerske, der kommer hver 14. dag og doserer medicin. To gange har de været der, og begge gange har jeg måttet dosere om, da de har doseret forkert.

Far har fået et iltapperat og lidt hjælpemidler. Men han har ikke kunne få en plejeseng, da han ikke har et plejebehov (kommunens ord), men manden har siddet i sin lænestol i to måneder (fra da han blev syg) til nu, fordi han ikke kan ligge ned på grund af store smerter i ryggen og vand i lungerne. Her sover han også om natten.

I dag brugte jeg over seks timer på at få overtalt kommunen til en plejeseng til min far. Det kom kun i orden, fordi en venlig ergoterapeut fik den drejet således, at min mor skal have et ordentligt arbejdsredskab.

Min far kan kun få hjælp, hvis min mor ringer til kommunen hver gang, hun skal have hjælp. Det betyder, at min mor skal både være hustru og hjemmehjælper samtidig. Og samtidig skal de også lige nå at nyde hinanden, inden han går bort.

Min mors opgaver er:

- Vaske min far - Give ham tøj på - Hjælpe ham i kørestolen - Give ham mad - Give ham medicin - Hjælpe ham på toilet - Hjælpe ham i seng

Ting, som helt naturligt skulle komme fra kommunen, når man har en døende ægtefælle.

Hvordan skal de nyde hinanden den sidste tid? Hvad ville Odense Kommune gøre, hvis min far boede alene? Indlægge ham?

Mine forældre er fra en generation, hvor man ikke beder om hjælp, og de har klaret sig selv lige til nu. Kun vi børn har til nøds måttet hjælpe dem gennem tiden. Nu er min far så blevet syg. Og det er svært at bede om hjælp. Han har lige fået en dødsdom over hovedet og skal have tid til at have psyken med. Men i stedet bruger de deres sidste tid sammen med, at min mor skal agere hjemmehjælper for min far i stedet for at være hustru, som hun har været gennem 52 år (de havde bryllupsdag den 4/11).

I stedet kunne de have brugt den sidste tid til at mindes alle deres år sammen, sidde med hinanden i hånden, grine og græde sammen, ja, bare nyde hinanden. Hvorfor skal dette være så besværligt? Er dette en værdig måde, at dø på? Ville I selv byde jeres egne kære denne behandling?

I burde skamme jer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Odense-firma skærer ned på julegaver til andre firmaer - og giver i stedet penge til fynsk indsamling

Annonce