Annonce
Livsstil

Tendens: Sådan ser årets brudekjoler ud i 2020

Kjolen her er designet af Susse Thorseng Lærche til Skrædderlaugets ti års jubilæumsopvisning. Dette er hendes bud på en vinterbrud anno 2019/2020. Kjolen er lavet af en tung viskose crepe. Kåben, som modellen bærer over armen er lavet i et miks af uld og silke. Fotograf: Allan Bjerre
Klassisk, enkel og europæisk er nøgleordene for årets brudekjoler, hvis man spørger Susse Thorseng Lærche, der er selvstændig dameskrædder. Og så vil flere og flere brude ikke kun nøjes med én kjole til den store dag.

Det kan være en større opgave at finde vej i junglen af brudekjoler. Men skal du en tur ned ad kirkegulvet eller på rådhuset i 2020, så har vi skaffet hjælpen til dig her. Susse Thorseng Lærche har de seneste 25 år kreeret kjoler til brude i hele landet. Hun er dameskrædderinde og driver Thorseng Lærches Modesalon, der med værksted på Fyn og modesalon i København har kunder i hele landet. Eller sagt med andre ord. Vi har fat i en kvinde, der ved, hvad hun taler om, når det kommer til kvalitet inden for brudekjolemetervarer, broderede slæb og silketyl.

En brudekjole er ikke bare en hvilken som helst hvid kjole. Forhåbentligt er det den eneste af sin slags, som bruden skal eje. Og derfor er det også vigtigt, at den er helt rigtig.

Susse Thorseng Lærche brænder for at skabe brudekjoler, der er fyldt med traditioner.

- Før så vi mere glamourøse, jeg vil kalde det amerikansk og græsk inspirerede kjoler med et mere bart look. Men traditionerne er begyndt at vægte mere i dag. Og jeg synes, det er særligt spændende at lave brudekjoler nu, hvor tendensen igen er blevet mere klassisk, fortæller Susse Thorseng Lærche.

Det står ret hurtigt klart, at hun giver sin ærlige mening i sit arbejde som dameskrædder. Men altid leveret på en ordentlig måde.

- De overordnede tendenser, som skinner igennem i kjolerne i dag, er mere klassisk, enkel og europæisk, fortæller hun.

Hvor vi før så, at kjolerne skulle gå dybt ned i ryggen og være meget udringet fortil, så er snittet i dag helt anderledes.

- Man kan sagtens have en smuk rygudskæring, og så er kjolen ofte meget tækkelig foran. Så går den måske op i en lille rund hals. Ærmerne er også blevet længere, der er ikke så meget med bare skuldre mere, forklarer Susse Thorseng Lærche, der i sit arbejde går op i, at alle kvinder er forskellige, og vigtigheden i at kigge på den enkeltes skikkelse.

Med traditionerne tilbage i kjolerne er der samtidig blevet pustet liv i en meget gammel en af slagsen.

- Sløret vender tilbage. Vi ser, at kjolen gerne må være enkel og ren, men i sløret må der gerne være en fortælling med detaljer og elementer i broderi, siger Susse Thorseng Lærche og fortæller om en kunde, der ønskede at få en skovbund broderet på sit slør.

Og broderi på slør er noget, hun ser mere og mere af. Men det er ikke noget, hun selv nørkler med i sit værksted i Brobyværk. Når bruden ønsker slør, samarbejder hun i stedet med fynbo og broderidesigner Thomas Sjølander.

Annonce
Susse Thorseng Lærche er eksklusiv dameskrædder med base i Brobyværk på Fyn og i København. Arkivfoto: Lasse Hansen

De royale smitter

Da det royale bryllup mellem Meghan Markle og Prins Harry stod i 2018, var det noget der smittede, og som stadig gør det.

- Det var lidt en øjenåbner, der har rykket ved tendenserne, må jeg sige. Der var en renhed og enkelhed, som kjolerne her kom til at stå for.

Den nygifte hertuginde af Sussex valgte to brudekjoler på dagen.

- Brudekjolen, som hun blev viet i var lavet af den britiske designer Claire Waight Kelller. Og hun lagde simpelthen nogle så smukke og rene linjer. Det er silken, der bærer kjolen, som følger Meghan Markles skikkelse, og der er intet overflødigt. Og så var der det her fuldstændigt eventyrlige slør. Hvor vi før har set mere og mere blonde og tonsvis af lag, kom kjolen her til at ligge en god klassisk bund for, hvad vi ser af tendenser nu, fortæller hun.

En anden tendens, som er vigtig i disse år, er materialerne. Hvid tyl og skinnende stoffer er noget mange forbinder med en brudekjole, men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags tyl og hvilket stof, man vælger. For det skal være bruden, der kommer med kjolen og ikke omvendt, slår Susse Thorseng Lærche fast.

- Et materiale som den klassiske silketaft vender tilbage, og så er der nogle tunge silke creper, som også kan bære en hel kjole. Vi ser også nogle utroligt lækre viskoser, som er tunge, og som kan gøre, at kjolen både er stor, og har et utroligt smukt fald. Det er så vigtigt, at man får materialerne til at folde sig ud i stedet for bare at fylde detaljer på, fortæller hun.

Én er ikke nok

Ligesom Meghan Markle, der først blev viet i én kjole og derefter festede i en anden, er også noget, Susse Thorseng Lærche også oplever.

- Mange har et ønske om at have to kjoler, fortæller hun.

- Og man kan godt få den tanke, at det er lidt for amerikansk. Det gjorde jeg også først. Men nu tænker jeg, at det er en fin tanke, hvis man gerne vil have at traditionerne i kirken bliver fulgt, og at brudeparret ønsker at passe sammen. Og at man derefter vil have en kjole til fest.

Susse Thorseng Lærche kommer meget tæt på bruden og de mange detaljer i planlægningen af brylluppet, og det føler hun sig meget priviligeret over.

- Flere af mine brude vil også være med til at feste igennem og har ikke planer om, at gå i seng før klokken 6. De vil have en kjole nummer to, som er mere festlig. På den måde skal de ikke tænke på, om den fine bliver ødelagt på dansegulvet. Desuden er det dejligt at kunne give dem en kjole, der springer ud af brudekjolen, men med respekt for den, fortæller hun.

Det kan måske lyde dyrt, sådan at lade en dameskrædder fremtrylle sin drømmekjole. Men det behøver det ikke være.

- Der er mange, der er skræmt fra vid og sans, og det skal altså afmystificeres. For man skal jo komme ind til mig og fortælle om sit budget, og så er det selvfølgelig muligt at få skabt en brudekjole efter personlige ønsker og mål. Det er jo afhængigt af materialet og diverse detaljer, men en opsyningspris lægger fra 12000 kroner, og så vil materialet komme til i prisen. Og så vil jeg sige, det er ikke forbudt at gå ind og lave en uforpligtende aftale hos mig, siger Susse Thorseng Lærche.

Broderi på silketyl vinder mere og mere frem i disse år, oplever Susse Thorseng Lærche. Foto: Susse Thorseng Lærche
Stoffet silke crepe kan bære en hel kjole. Susse Thorseng Lærche fortæller, at det er vigtigt, at man får materialerne til at folde sig ud i stedet for bare at fylde detaljer på.Foto: Susse Thorseng Lærche
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce