Annonce
Erhverv

Telia og Telenor taber mobilkunder på det danske marked

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stor konkurrence præger fortsat det danske mobilmarked, hvor Telia og Telenor begge mistede kunder i 2019.

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte i 2019, hvor teleselskaberne Telia og Telenor begge har tabt kunder på det danske mobilmarked.

Det viser de to selskabers årsregnskaber, der er offentliggjort onsdag morgen.

For Telias vedkommende har man tabt 16.000 mobilkunder i 2019, så man ved udgangen af året havde omkring 1,4 millioner danske mobilkunder.

Telenor har i den samme periode tabt 62.000 mobilkunder. Det gav omkring 1,6 millioner danske mobilkunder ved udgangen af året.

Begge teleselskaber skriver i deres regnskaber, at konkurrencen fortsatte med at være hård på det danske mobilmarked.

Der bliver dog også udtrykt en vis optimisme hos begge selskaber blandt andet på grund af kundefokuserede initiativer, der skal sikre flere kunder i fremtiden.

Ud fra de seneste tal er TDC fortsat den største spiller i Danmark med omkring 1,9 millioner danske mobilkunder, der ikke kun har købt data.

Derudover har TDC cirka 800.000 erhvervskunder på det danske marked.

Telenor er næststørst på markedet med sine 1,6 millioner mobilkunder, mens tredjepladsen stort set bliver delt mellem Telia og teleselskabet 3, som hver især har omkring 1,4 millioner mobilkunder.

Det danske mobilmarked har igennem en efterhånden længere årrække været kendetegnet ved stor konkurrence mellem de enkelte teleselskaber.

Konkurrencen er kun blevet intensiveret ved, at der er kommet nye og flere spillere på markedet, og at selskaberne er begyndt at tilbyde kunderne mere og andet end blot muligheden for at sende beskeder eller tale i mobil.

Eksempelvis er mængden af data, man som forbruger kan surfe for i udlandet, alene blevet et vigtigt konkurrenceparameter for teleselskaberne.

/ritzau/

Annonce
Link til Telias regnskab
Link til Telenors regnskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce