Annonce
Indland

Telefonæske tyder på planlagt forsvinden på studietur

En 17-årig elev fra Helsingør Ungdomsskole er fortsat forsvundet, efter at han forlod et hostel i Manchester.

Det var tilsyneladende planlagt og frivilligt, da en 17-årig elev fra Helsingør Ungdomsskole forsvandt i Manchester uden forklaring, mens han fredag var på studietur i byen med sine klassekammerater.

- Lørdag har vi fået en melding fra politiet i Manchester. Her mener man, at han selv har taget beslutningen og forladt gruppen, siger Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand for ungdomsskolen.

- Politiet har fundet en telefonæske, hvor der har ligget en lokal købt telefon og et taletidskort. Derfor antager de, at han selv har truffet beslutningen. Der skulle heller ikke være tegn på en forbrydelse, siger han.

Michael Mathiesen sidder også i byrådet i Helsingør Kommune valgt ind for De Konservative.

Kommunen har været i tæt dialog med konsulatet og politiet i Manchester. I første omgang blev to medarbejdere fra skolen i den engelske by for at hjælpe med at finde drengen.

De er dog taget hjem efter aftale med politiet. Dermed er alle lærere og elever foruden den 17-årige vendt tilbage til Helsingør.

- Vi har fået vores hold hjem, og vi koncentrerer os om at få pakket dem ind i kærlighed, så de kan få bearbejdet oplevelsen af at komme hjem uden en skolekammerat.

- Både elever og lærere har haft to rigtig hårde dage derovre. Eleverne fordi de har en kammerat, der er væk. De er jo nervøse for, hvad der kan være sket.

- Og vores medarbejdere har skullet opretholde en ro og et overblik, samtidig med at de mangler en elev, som de meget gerne vil have med hjem, siger Michael Mathiesen.

Den 17-årige forsvandt torsdag morgen. Sammen med de andre elever blev han vækket omkring klokken 7.00.

- De har en rutine med at løbe en tur inden morgenmaden. Han meldte fra på grund af ondt i maven. Man kan så se på overvågningskameraer, at han har forladt stedet et kvarter efter de andre.

- Han forlader stedet i løbetøj og har taget sine personlige papirer med sig, siger Michael Mathiesen.

Søndag er det fortsat uvist, hvor den 17-årige opholder sig.

Både hans familie, klassekammerater og lærere har fået tilbudt krise- og psykologhjælp.

Der var 40 elever og syv medarbejdere fra skolen med på studieturen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce