Annonce
Debat

Teledataskandalen: Kan vi stole på digitale beviser?

På kant: Teledataskandalen, hvor mangelfulde oplysninger i straffesager kan have haft betydning for domsafsigelser, hvor folk kan være uskyldige dømt og skyldige gået fri, stiller et ganske alvorlig spørgsmål: Kan vi stole på de digitale beviser, der i dag indgår i stort set alle straffesager?

Tvivlen er der og justitsministerens undersøgelser kan være en øjenåbner for vurderingen af, hvor sikre de digitale beviser er.

Aktuelt har en forsker ved Politihøgskolen i Norge, Nina Sunde, stillet det samme spørgsmål. Hun forsker i de digitale beviser, og hvordan de kan påvirke efterforskeren og føre til fejlslutninger, og i hendes seneste studie nævnes en norsk straffesag fra 2018, hvor en kvinde var sigtet for groft uforsvarlig kørsel ved at påkøre en fodgænger i et fodgængerfelt. Efterforskningen påviste, at kvinden havde sendt et billede fra sin mobiltelefon via Snapchat, og at denne uopmærksomhed var årsagen til påkørslen. Det blev lagt til grund i bevisførelsen. Men da dataene blev undersøgt nærmere, viste det sig, at snapchat-meldingen var sendt flere minutter tidligere, da den på grund af dårlig dækning i området var blevet ”hængende i luften”. Nu stillede sagen sig anderledes og fik stor betydning for strafudmålingen.

Ikke verificerede kildeoplysninger har fortalt, at der også har været problemer med danske GPS-positioner. Det skete under den store politiaktion sidste år, der satte den lille fynske landsby Espe på Danmarkskortet, da en landejendom under et voldsomt politiopbud blev ransaget helt uden grund.

Enhver krise har et udviklingspotentiale. Ingen ved i øjeblikket, om der er begået justitsmord, og ingen ved, om skyldige er på fri fod. En afklaring af det - og sidst, men ikke mindst om vi kan stole på de digitale spor, vil medvirke til at genskabe tilliden til vores retssikkerhed.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce