Annonce
Danmark

Tele-brøler var til forbrydernes fordel

Uskyldige har måske misset et alibi med systemfejlen hos politiet. Men ellers vil manglende teleoplysninger som regel hjælpe de skyldinge, vurderer Karoline Normann fra Advokatsamfundet. Hun glæder sig over Rigsadvokatens løfte om at gå alle sager igennem.
Advokatrådet glæder sig over revision af straffesager efter politiets brøler. Men sagen rokker ved troen på tekniske beviser, forklarer advokat Karoline Normann.

Det bliver dyrt, det vil tage lang tid. Men sandsynligvis er skyldige gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt i den store skandale om politiets håndtering af teleoplysninger i sager mod eksempelvis narkohandlere og bandemedlemmer.

Ifølge Karoline Normann, formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet som er bestyrelsen for Advokatsamfundet, betyder fejlen i politiets it-system, at nogle teleoplysninger ikke er nået frem til politiets efterforskere. Men hverken hun eller Advokatsamfundet har overblik over, hvad fejlen fra 2012 og frem til marts i år har haft af betydning for konkrete sager. Men hun hæfter sig ved, at Rigsadvokaten har besluttet at gennemgå alle sager.

- Det er jeg glad for, og vi har opfordret alle vores medlemmer til at kontakte anklagemyndigheden for at få prioriteret de sager, hvor folk afsoner, siger Karoline Normann.

Annonce

Kort om Karoline Normann

Karoline Normann har været konstitueret landsdommer, anklager hos Statsadvokaten og er nu partner i Stagetorn Advokater. Hun var i sin tid forsvarsadvokat for Peter Lundin og har siden forsvaret sportsdirektør Brian Holm og en af de tiltalte i en sag om indsmugling af 310 kilo narkotika - blandt mange andre. Desuden har hun været med i DR2's serie "Tiltalt" og ledende ministersekretær under justitsministrene Brian Mikkelsen, Morten Bødskov og Lars Barfoed.

Fejl over syv år

Advokatrådet har fået besked om, at systemfejlen har betydet, at politiets materiale fra 2012 og frem til dette forår har manglet nogle af oplysningerne fra teleselskaberne. De er ganske enkelt ikke kommet igennem behandlingen i politiets software.

- Sagen drejer sig om manglende linjer, og det er ikke til på forhånd at vide, om en sag mangler én eller tusind linjer. Alene det at få identificeret antallet af sager er et stort arbejde, og herefter skal man vurdere, om fejlen har betydning for sagen. En manglende linje i telehistorikken er for eksempel ligegyldig, hvis min klient har erkendt, at han skød, men ikke skød for at dræbe, siger Karoline Normann.

Misser et alibi

Ifølge retsplejeloven kan sager gå om, hvis det antages, at nye oplysninger kan bevirke en frifindelse. Her skal Den Særlige Klageret åbne for en gentagelse. Karoline Normann vurderer, at tele-brøleren vil koste anklagemyndighed og politi et stort beløb og tage lang tid.

- Og det er død-ærgerligt, og især hvis det - forstå mig ret - viser sig at være et ubetydeligt problem. Der er en risiko for uskyldigt dømte, men den er ikke enorm. Få sager bliver afgjort alene på telehistorik, og temaet er også fraværet at telehistoriske oplysninger, og i givet fald kunne de have givet nogen et alibi. Det handler mere om, at mulige gerningsmænd er gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt. Omkring retssikkerhed interesserer man sig mere for en urigtig domfældelse, siger Karoline Normann.

Hvor tit kan teleoplysninger stå alene?

- Der er sager, som alene bliver afgjort på teleoplysninger. Men typisk vil der være noget, som gør, at man har vedkommende i kikkerten, og så kan teleoplysninger være det yderligere bevis, som skal til. Jeg har selv lige haft en sag, som stort set kun blev afgjort på telehistorik, fortæller Karoline Normann.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er en af de advokater, som vil genoptage sager, hvor teleoplysninger ofte indgår.- Jeg har lige haft en sag med fire tiltalte fra Loyal To Familia i landsretten, som blev dømt for afpresning og hærværk. Her spillede teleoplysninger en helt central rolle, så det er da en af de sager, jeg vil kigge på som noget af det første, siger hun. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Wake up call

Hvad betyder denne sag for tilliden til tekniske hjælpemidler og data i retssager?

- Sagen er et wake up call. Vi er helt fortrolige med, at man skal tage vidnebeviser med et gran salt, hvis vidnet er kæreste eller gift med en part i en sag. Vi er også vant til, at hukommelsen svækkes over tid, men ikke at gamle telehistoriske oplysninger ikke er valide. Vi må være mere kildekritisk med, hvordan politiet tilvejebringer tekniske beviser. De it-systemer, som skulle være en hjælp, bliver nu pludseligt et problem, siger Karoline Normann.

Hvad betyder denne sag for brugen af DNA som bevis?

- Vi har for ikke så lang tid forholdt os til DNA, og det har også udviklet sig med antallet af strenge i forhold til et match. Den øvelse har vi været igennem. Men også her er spørgsmålet hvilke hænder er bevismaterialet gået igennem, siger Karoline Normann.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce