Annonce
Odense

Tekstilfabrik i Odense omdannes til seniorboliger

Nordisk Tekstil på Rugårdsvej var i mange år en stor arbejdsplads. Nu er den gamle fabrik ved at blive omdannet til boliger og der bygges også nyt på grunden. Her i det gamle væveri, vil der til april være indlfytningsklare seniorboliger. Arkivfoto
En del af det tidligere Nordisk Tekstil bliver nu omdannet til et seniorbofællesskab med 27 lejligheder. Interessen er allerede stor og de første kan flytte ind til april.

En gang var det fabriksarbejdere der skabte liv hos Nordisk Tekstil på Rugårdsvej. Men fra 1. april næste år bliver det seniorer, der sammen med en række andre beboere, skal skabe liv i de fabriksbygninger, der lige nu er i fuld gang med at blive omdannet til boliger. En del af byggeplanerne rummer et seniorbofællesskab med 27 lejligheder, der bliver bygget i den store gamle fabrikshal, der tidligere husede den gamle vævestue, der ligger mellem Rugårdsvej og Åløkkeskoven.

- Vi er meget stolte af projektet, fordi vi har fundet en god balance mellem fastholdelse og fornyelse, mellem ro og dynamik. På den ene side bliver de 27 lejligheder rene senioroaser med plads og ro til den enkelte lejer, mens lejerne lige uden for deres dør vil opleve nogle fællesarealer, der inviterer til fællesskab, oplevelser og aktiviteter. Det hele i nogle rammer, der er skabt i respekt for ejendommens særpræg, siger Henrik Gorm Nielsen, administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering.

Målgruppen for områdets lejligheder er seniorer på +50 år, der ønsker en moderne lejlighed med højt til loftet, plads til individuel fordybelse, fællesskab og forkælelse. Fra alle lejemål er der direkte adgang fra køkken/alrum til det fælles gårdrum, men der er også fra begge lejlighedernes værelser adgang til boligens egen gårdhave.

- Der bliver tale om lyse, venlige og meget moderne boliger i et miljø med historisk præg. Her kan der dyrkes alt fra urtehaver til vinklubber, fællesspisning til caféaftener. Vævestuen henvender sig til seniorer, der har taget idéen til sig om, at man kan kombinere en lækker bolig i passende størrelse med den tryghed og nærhed, som de moderne og populære seniorfællesskaber giver beboerne, siger Henrik Gorm Nielsen.

Selv om byggeriet slet ikke er færdigt endnu, har interessen for projektet allerede været stor, og lørdag ventes et større rykind, når der er åbent hus fra klokken 13.00 på projektet.

Og det er ikke kun omdannelsen af den gamle tekstilfabrik, der påkalder sig opmærksomhed. Da man i forbindelse med en planlagt omdannelse af Dalum Papirfabrik til blandt andet seniorboliger holdt informationsmøde, måtte det rykkes til Dalumhallen for at skaffe plads til alle interesserede. Og i det hele taget er efterspørgslen efter seniorboliger og seniorbofællesskaber stor i Odense.

På Fabriksområdet ved Rugårdsvej bliver der efter planen også bygget en Rema 1000 dagligvarebutik ind i de gamle fabriksbygninger.

Annonce

Seniorboligerne

Vævestuen omfatter 27 lejelejligheder på mellem 98-100 kvadratmeter, der bygges i det gamle væveri på det tidligere Nordisk Tekstils fabriksområde på Rugårdsvej.

På området opføres ligeledes 13 atelierboliger i New Yorker-stil

Boligerne er færdige til indflytning 1. april 2020

Vævestuen administreres af Probus Ejendomme & Investering

Der er åbent hus fra lørdag kl. 13.00

Arbejdet med fabriksbygningen er i den ene side allerede langt. Her kommer der efter planen en Rema 1000 i bygningen. Foto: Claus Lillevang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce