Annonce
Indland

Teknologijournalist: Urimelig overvågning af borgere

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udbetaling Danmarks omfattende overvågning står ikke mål med de få sager, den fører til, siger radiovært.

Udbetaling Danmarks overvågning af borgere, som modtager ydelser fra det offentlige, er ikke bare gået for vidt - det er gået fuldstændig over gevind.

Sådan lyder det fra Anders Kjærulff, der er radiovært på magasinet "Aflyttet" på Radio24syv.

- For os som borgere betyder det, at hvis vi beder om at få en ydelse, vi har ret til, så bliver vi mistænkeliggjort på et niveau, som ikke er rimeligt, og vi bevæger os mod et kontrolsamfund, siger han.

Udbetaling Danmark har ifølge en rapport fra den juridiske tænketank Justitia vide beføjelser til – uden borgernes kendskab – at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger.

Udbetaling Danmarks sammenkøring har til opgave at opdage borgere, der får ydelser, de ikke er berettiget til.

I 2018 sammenkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner ikke unikke ydelsesmodtagere.

Alligevel er det kun lykkedes at finde 705 sager i 2017 og 1094 sager i 2018, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser.

- Når man kan mistænkeliggøre noget, der ligner næsten halvdelen af befolkningen, på baggrund af et ekstremt lille antal praktiske sager, så er man gået amok. Så har man fået et værktøj, man ikke kan håndtere, siger Anders Kjærulff.

Han mener, at de omfattende datasammenkøringer betyder, staten foretager en opdeling af befolkningen i gode og dårlige borgere.

- Det er en kvantificering af borgere, hvor man deler folk op i gode borgere og potentielle snydere, siger han.

Spørgsmål: Hvis man ikke har noget at skjule eller ikke snyder staten, så er det vel ikke et problem, at man bliver overvåget?

- Det er noget ekstremt vrøvl. Folk i Østtyskland under Stasi (sikkerheds- og efterretningstjeneste i DDR, red.) havde jo potentielt ikke noget at skjule, men der blev indsamlet oplysninger om dem alligevel, så man på et eller andet tidspunkt kunne få sat noget sammen, som kunne gøre dem mistænkelige, siger Anders Kjærulff.

- Jo mere man kigger ned i folks liv, jo mere forekommer de mistænkelige, så det skal man holde op med. Vi skal have tilliden tilbage og droppe tanken om, at tillid er godt, men at kontrol er bedre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce