Annonce
Indland

Teknologijournalist: Urimelig overvågning af borgere

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udbetaling Danmarks omfattende overvågning står ikke mål med de få sager, den fører til, siger radiovært.

Udbetaling Danmarks overvågning af borgere, som modtager ydelser fra det offentlige, er ikke bare gået for vidt - det er gået fuldstændig over gevind.

Sådan lyder det fra Anders Kjærulff, der er radiovært på magasinet "Aflyttet" på Radio24syv.

- For os som borgere betyder det, at hvis vi beder om at få en ydelse, vi har ret til, så bliver vi mistænkeliggjort på et niveau, som ikke er rimeligt, og vi bevæger os mod et kontrolsamfund, siger han.

Udbetaling Danmark har ifølge en rapport fra den juridiske tænketank Justitia vide beføjelser til – uden borgernes kendskab – at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger.

Udbetaling Danmarks sammenkøring har til opgave at opdage borgere, der får ydelser, de ikke er berettiget til.

I 2018 sammenkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner ikke unikke ydelsesmodtagere.

Alligevel er det kun lykkedes at finde 705 sager i 2017 og 1094 sager i 2018, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser.

- Når man kan mistænkeliggøre noget, der ligner næsten halvdelen af befolkningen, på baggrund af et ekstremt lille antal praktiske sager, så er man gået amok. Så har man fået et værktøj, man ikke kan håndtere, siger Anders Kjærulff.

Han mener, at de omfattende datasammenkøringer betyder, staten foretager en opdeling af befolkningen i gode og dårlige borgere.

- Det er en kvantificering af borgere, hvor man deler folk op i gode borgere og potentielle snydere, siger han.

Spørgsmål: Hvis man ikke har noget at skjule eller ikke snyder staten, så er det vel ikke et problem, at man bliver overvåget?

- Det er noget ekstremt vrøvl. Folk i Østtyskland under Stasi (sikkerheds- og efterretningstjeneste i DDR, red.) havde jo potentielt ikke noget at skjule, men der blev indsamlet oplysninger om dem alligevel, så man på et eller andet tidspunkt kunne få sat noget sammen, som kunne gøre dem mistænkelige, siger Anders Kjærulff.

- Jo mere man kigger ned i folks liv, jo mere forekommer de mistænkelige, så det skal man holde op med. Vi skal have tilliden tilbage og droppe tanken om, at tillid er godt, men at kontrol er bedre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];