Annonce
Middelfart

Teknologi: Middelfart-firma tester robot-sensor på Roskilde Festival

Mogens Rosenvang fra MRN og Innovationsfondens lokale programofficer Mads Stubgaard-Schmidt gennemgår løsningen sammen med repræsentanter fra Roskilde Festival. Foto: PR
Firmaet MRN får som én af blot fire muligheden for at teste en robotløsning i frivillig-området på Roskilde Festival. Muligheden er skabt gennem Innovationsfonden, og meningen er, at de mange unge mennesker på festivalen skal udfordre robotten, så MRN får vished for, at den ikke kan snydes. Sikkerheden er nemlig den sidste barriere, før Middelfart-virksomheden kan sende robotløsningen på markedet.

Middelfart/Roskilde: Der kommer uden tvivl gang i festen, når Roskilde Festival fra på mandag sætter den musikalske festivaldagsorden i Danmark med et tusindtalligt publikum fra ind- og ikke mindst udland.

Men bag scenen venter der en interessant opgave for Middelfart-virksomheden MRN. Virksomheden har udviklet en ny sensorbaseret sikkerhedsløsning for samarbejdende robotter, som gør det muligt, at robotter og mennesker kan løse opgaver i fællesskab. Den løsning vil virksomheden involvere de frivillige på Roskilde Festival i at teste og videreudvikle, så sikkerheden kan være i top, inden MRN efter planen senere på året vil sende robot-løsningen på markedet.

- Vi vil gerne have de unge menneskers input, når vi tester vores løsning. Vores tilgang er teoretisk forstået på den måde, at vi naturligvis prøver at tænke os til, hvor der kan opstå problemer. Men for de unge er teknologien en naturlig ting, og de handler mere umiddelbart. Det bliver interessant for os at se, om det eksempelvis er muligt for dem at snyde robotten, fortæller Mogens Rosenvang, der er direktør hos MRN.

Annonce

Tester i et labyrint-spil

Teknologien kan de frivillige på Roskilde Festival teste af på egen krop i et labyrint-spil i frivilligområdet Bar Dame. Her opstiller MRN en labyrint med seks felter, som de frivillige skal forsøge at klare sig igennem i en bestemt rækkefølge på tid uden at udløse sensor-alarm. Scanneren registrerer dig, når du flytter dig fra felt til felt, og du får strafpoint, hvis du går, før du får grønt lys.

Scanneren kører op og ned på en elektrisk føring, så nogle steder kræver det, at spildeltageren bukker sig eller hopper for at nå fra felt til felt. De, der er hurtigst til at nå igennem labyrinten og nå op til udløserknappen, får en præmie og æren af at stå øverst på resultattavlen ugen igennem.

Én af blot fire

Muligheden for at komme ind på Roskilde Festival var Middelfart-virksomheden fået gennem en kontakt til Innovationsfonden, og MRN er én af blot fire virksomheder, der får adgang til testområdet på årets festival.

Robotløsningen testes også andre steder - blandt andet på Gyldensteen Gods - og test er afgørende, fortæller Mogens Rosenvang.

- Selve robotten fungerer fint og kører allerede mange steder. Men bag hegn, så man ikke kan komme i nærheden af den. Vores sensor gør, at man ikke behøver hegn og derfor ikke skal stoppe robotten for at komme i nærheden af den. Men jeg har ikke råd til, at det går galt med sikkerheden, og derfor er vi nødt til at teste, indtil vi føler os sikre på, at vi har undersøgt alle de risici, der kan være med en løsning, som ikke kører bag et lukket hegn, siger han.

Robotten stopper ikke

Hvor samarbejdende robotter i industrien i dag er afskærmet og indhegnet af hensyn til sikkerheden, har robotfirmaet MRN udviklet en scanner-løsning, der f.eks. gør det muligt for mennesker og robotter at arbejde tæt sammen.

Det nye ved MRN’s sikkerhedsløsning er, at scanneren kører op og ned og følger robotten, hvilket eksempelvis kan udnyttes på robotter i pakkerier. Hvis der for eksempel er en kasse, der kommer til at stå lidt skævt, kan medarbejdere gå ind og rette kassen uden at slukke robotten. Den stopper automatisk, hvis en person kommer for tæt på, og når personen igen er ude af sikkerhedsområdet, starter robotten igen af sig selv. Det sparer tid og penge i produktionen.

Mogens Rosenvang håber i øvrigt også at få bud fra de unge på, hvad teknologien ellers kan anvendes til.

- I princippet kan vores sensorløsning jo bruges til hvad som helst, siger Mogens Rosenvang.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce