Annonce
Sport

Team Esbjerg har udsigt til CL-kvartfinale og sorte tal

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En sejr søndag over nordmænd vil sende Esbjerg i kvartfinalen i CL og sikre økonomisk balance for deltagelsen.

Når en dansk fodboldklub kvalificerer sig til Champions League, regner det med millioner af kroner. Et sted mellem 100 og 150 af slagsen blot for at deltage.

Annonce

Sådan forholder det sig ikke i håndbold. Langtfra. Ofte er europæisk deltagelse, især i de mindre europæiske turneringer, en sikker underskudsforretning grundet dyre udlandsrejser og minimale indtægter.

Af samme årsag er den kamp, som Team Esbjerg søndag skal spille hjemme mod norske Vipers Kristiansand i Champions Leagues andet gruppespil, af stor økonomisk betydning.

En sejr vil sikre vestjyderne en plads i kvartfinalerne, og det økonomiske udbytte ved den bedrift vil ifølge klubdirektør Hans Christian Warrer betyde, at den europæiske deltagelse ikke resulterer i underskud for denne sæson.

- Går vi videre til en kvartfinale, så venter der en bonus til os. Kommer vi i kvartfinalen, som vi jo håber på, så begynder der at være balance i tingene, forklarer han.

- Og kommer vi i Final-4, så begynder vi at nå derhen, hvor vi også kan tjene en skilling på det.

I sidste sæson kostede det klubben 600-700.000 kroner i røde tal at deltage i EHF Cuppen, og Europas næststørste klubturnering er en sikker vej til underskud.

- Den kan du ikke lave penge på, for de tv-transmitterer det ikke. Og når de ikke gør det, så siger det sig selv, at værdien af den eksponering, vi forsøger at sælge, den har ikke nogen værdi, siger Hans Christian Warrer.

Det kan man i Champions League, men alligevel havde klubben ikke budgetteret med, at man rent faktisk skulle stå med gode chancer for som minimum at få økonomien i turneringsdeltagelsen til at balancere.

Skulle billetten til kvartfinalen glippe søndag, resterer der fortsat to kampe i gruppen, hvor de danske mestre kan sikre sig pladsen blandt Europas otte bedste hold.

Derfor har direktøren også tilladt sig at skrue en smule op for drømmene, selv om man på vanlig jysk vis "tager et skridt ad gangen".

Kvartfinalepladsen er så tæt på, at han har kastet blikket over på den anden pulje for at se, om en plads i Final-4 og dermed reel profit på deltagelsen er realistisk.

- Der er nogen i den anden pulje, hvor vi tænker, at vi har en realistisk chance. Om det er 50-50 eller 60-40, skal jeg ikke kunne sige, men der er i hvert fald et par hold, hvor vi mener, at vi på en god dag godt kan være med, siger Hans Christian Warrer.

Daværende FC Midtjylland var i sæsonen 2013/2014 det seneste danske hold i Champions Leagues Final-4.

En plads i Final-4 vil udløse omkring 375.000 kroner. Fratrukket rejse- og leveomkostninger til finalestævnet i Budapest til maj vil det betyde et par hundrede tusinde i overskud ifølge direktøren.

Selv om det ikke lægger en gedigen bund i klubkassen, som det er tilfældet med danske fodboldklubber, der når ind i Champions Leagues millionland, betyder det meget for en dansk håndboldklub.

Team Esbjerg har som målsætning at blive en fast bestanddel af Champions League de kommende år. Dels fordi det sportsligt er det sjoveste sted at være. Men også fordi der er forbedret økonomi i sigte.

- Det bliver bedre rent økonomisk, fordi man har lavet en ny tv-aftale, som gør, at man i højere grad bliver belønnet for deltagelsen i Champions League.

Aftalen er ikke endeligt vedtaget, men det står klart, at vejen til sorte tal bliver meget kortere.

- For hver runde, der bliver afviklet, får man et kontantbeløb, som dækker en pænt stor del af udgifterne til rejse og ophold, forklarer Hans Christian Warrer.

Og de penge kommer til at falde på et tørt sted til de mange ture østpå.

- I de seks udekampe, vi spiller i gruppefasen, har vi budgetteret med rejseudgifter for lige knap en million kroner. Bare turen til Rusland kostede 235.000 kroner, siger Esbjerg-direktøren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce