Annonce
Faaborg-Midtfyn

Tatovør forlader Ringe til fordel for Odense

Mette Skou, Poul Petersen (i midten) og Martin Larsen har forladt Ringe til fordel for Odense. Arkivfoto: Maria Retoft
Butikslokale Jernbanegade 5 i Ringe står tomt, efter at Skingrafix af praktiske årsager er flyttet til Odense.

Ringe: Det er en fem år siden, at Skingrafix tog mod de første kunder i Jernbanegade, men nu er det slut med at få lavet tatoveringer på stedet.

Lokalet på Jernbanegade 5 er nemlig ryddet, og forklaringen giver folkene bag virksomheden selv i et Facebook-opslag. Her lyder det, at forretningen flytter til Odense, uden at det er oplyst, hvor det er i Odense.

Skingrafix blev stiftet af Martin Larsen i lokalet på Jernbanegade 3, og i en kort periode var Poul Petersen medejer. I dag står Mette Skou som adm. direktør og ejer af firmaet. Hun er gift med Poul Petersen, og i 2017 flyttede tatoveringsforretningen sammen med Mette Skous skønhedsklinik, som i øvrigt også fjerner tatoveringer, i lokalet på Jernbanegade 5.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Skou til flytningen, men i opslaget på Facebook oplyses det, at flytningen af familievirksomheden til Odense skyldes travlhed. Ved at flytte butikken tættere på hjemmet spares der tid på transport, som i stedet skal bruges på familie og forretningen.

Tiden i Ringe har i øvrigt ikke været den helt store guldgrube for forretningen. I det seneste regnskab 2018/2019, som blev offentliggjort i efteråret, havde Skingrafix et underskud på 27.000 kroner, og egenkapitalen var i minus med 16.000 kroner. I de to andre tilgængelige regnskaber for virksomheden er der også små underskud.

Ifølge indehaveren af bygningen i Jernbanegade, Lizette Elkrog Aksglæde, er der ikke fundet en ny lejer til stedet.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce