Annonce
Odense

Taskforce vil uligheden til livs: Spred tosprogede på flere skoler og sænk fraværet

Et højt fravær blandt Odenses folkeskoleeelever bekymrer velfærds-taskforcen. - Man griber først ind efter 20 dage, og det er et eksempel på, hvad der kan ske, når der er miljøer, hvor unge får lov at blive væk fra skolen, nærmest som det passer dem, konstaterer Jørgen Søndergaard, der er del af taskforcens formandskab. Foto: Kim Rune
En stigende ulighed skal bremses ved blandt andet at sætte et loft over, hvor mange børn med dårlige danskevner der må sidde i hver klasse. Sådan lyder en af de i alt otte anbefalinger, en taskforce tirsdag præsenterer i bestræbelserne på at sikre fremtidens velfærd.

Der skal ikke være flere end tre elever i hver klasse med et dårligt dansk. Der skal være langt mindre overbærenhed med børns skolefravær. Og så skal et nyt filter sikre, at større, politiske tiltag ikke øger uligheden.

Med overskriftsordene "Odenses opdeling skal bremses" ønsker byens velfærds-taskforce med en af otte anbefalinger at stoppe den stigende ulighed mellem bydelene.

Da den politisk nedsatte taskforce for nylig præsenterede Odenses seks største udfordringer var netop "den markante ulighed, der skaber en skæv by" iblandt. Og derfor bliver den altså også adresseret, når taskforcen tirsdag lægger deres samlede anbefalinger frem.

Men hvorfor er den stigende ulighed så vigtig i en velfærdssammenhæng?

Jørgen Søndergaard, den ene halvdel af taskforcens formandskab og tidligere mangeårig direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, forklarer:

- Hvis det fortsætter sådan, kan vi i yderste konsekvens alle sammen komme til at bo i en ghetto, hvor ingen kender hinanden på tværs. Og opbakningen til velfærdssamfundet afhænger af en forståelse af, at vi er samme båd. At der ikke er et dem og os.

Formandskabets anden halvdel - tidligere direktør i Kvinfo Nina Groes - er enig.

- En hjørnesten i vores velfærdssamfund er, at ingen bliver stillet bagerst i køen, fordi de bor i et bestemt område, understreger hun.

Annonce

Kort fortalt om taskforcen

Mens politikerne i øjeblikket er ved at finde ud af, hvordan de præcist sparer 200 millioner kroner på for eksempel administration, kultur og vækstinitiativer for allerede næste år at rykke pengene over til velfærd, har Økonomiudvalget bedt en taskforce om at give bud på, hvordan velfærden til det stigende antal børn og ældre sikres frem mod 2030.

Taskforcen består af et delt formandskab mellem tidligere direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Jørgen Søndergaard og tidligere direktør for Kvinfo Nina Groes og de menige medlemmer Knud Aarup, Mickael Bech, Pia Gjellerup og Kurt Houlberg.

Tirsdag præsenterer de deres otte anbefalinger, og så bliver det op til byrådet, om de anbefalinger skal blive til virkelighed.

Nogle skal tage godt imod

Den odenseanske ulighed skal altså blandt andet mindskes ved at sprede tosprogede elever, der har svært ved de danske ord, på flere af byens skoler, foreslår taskforcen.

- Det vil være en fordel i det hele taget at have blandede skoler, men det kan man ikke fra den ene dag til den anden, konstaterer Jørgen Søndergaard.

- Derfor må man starte der, hvor det er allermest presserende, og det er at sikre, at elever uden et veludviklet dansk sprog får bedre mulighed for at få et godt sprog. Generelt skal man ikke busse elever rundt i stor stil, men for børn med svage danskkundskaber kan det være en fornuftig prioritering. Dansk er en vigtig forudsætning for at komme til at klare sig på egne ben, og derfor kommer udviklingen af et godt sprog forud for tilknytningen til lokalområdet, mener han.

Nina Groes understreger, at børnene skal have lige muligheder, uanset hvilket kvarter de fødes i.

- Og nogle gange skal man gøre noget ekstra og noget forskelligt i bydelene. Nogle skal flytte sig, mens andre skal tage godt imod. Den opgave er lige så vigtig, påpeger hun.

Alt for meget fravær

En anden vigtig opgave er at få børnenes skolefravær ned, fremhæver taskforcen.

- Vi kan se, at man i Odense kan gå i skole fra 0. til 7. klasse og have fravær svarende til et helt skoleår, uden der - i hvert fald på papiret - bliver løftet et øjenbryn. Det er meget, og udfordringer for børnene vokser kun, mens de er væk, siger Nina Groes.

Derfor foreslår taskforcen, at grænsen for bekymrende fravær rykkes fra 20 til 15 dage per skoleår.

Endelig anbefaler velfærds-taskforcen at indføre et såkaldt ulighedsfilter, der lægges ned over større, politiske beslutninger som for eksempel budgetforhandlingerne eller Vollsmose-planen. Sådan et filter skal vurdere, hvorvidt de enkelte tiltag forstærker eller mindsker uligheden mellem bydelene.

Det er ikke for sjov

Ifølge Jørgen Søndergaard retter de i alt otte anbefalinger sig ikke udelukkede mod udfordringerne med at skaffe penge og medarbejdere til ældrepleje og børneinstitutioner.

- Vi vil også anbefale at finde penge til at investere i nye måder at løse opgaverne på, fordi det på den lange bane vil være en gevinst, siger han.

På samme vis vil der ikke kun være anbefalinger til Odenses politikere, men også til dem på Christiansborg.

- De demografiske udfordringer er fælles for alle kommuner, og Odense kan ikke løfte opgaven alene, mener Nina Groes, der med egne ord er blevet ramt af udfordringernes alvor.

- Det her er ikke for sjov, og der skal gøres noget nu.

Også Jørgen Søndergaard er med de seneste 12 ugers taskforce-arbejde blevet endnu mere overbevist om opgavens omfang:

- Jeg vidste godt, at Odense har en anstrengt økonomi. Men det er jeg godt nok også blevet bekræftet i. I dag forstår jeg bedre, hvorfor man satte skatten op, og hvorfor man er i gang med at omprioritere 200 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce