Annonce
Odense

Taskforce sætter fingeren på et af tidens problemer: Handlekraftige politikere presser systemet

Jørgen Søndergaard (i midten), vil sammen med resten af Task Force Velfærd (her ses Nina Groes (tv) og Knud Aarup (th)) have de frivillige med ind i det kommunale maskinrum, hvor tingene sker. Det er ikke godt nok at holde dem på afstand af kerneydelserne. Foto: Sugi Thiru
Den ene del af formandskabet for Task Force Velfærd, Jørgen Søndergaard, uddyber her et par af eksperternes anbefalinger. For eksempel at de frivillige skal lukkes med derind, hvor beslutningerne træffes. Det handler ikke om at stjæle nogens arbejde, men om at finde bedre løsninger, siger han.

Jørgen Søndergaard, en af jeres anbefaling er at sørge for, at de eksisterende politikker og strategier skal implementeres ordentligt, inden man går ud og laver nye tiltag og strategier, fordi de gamle ikke virker. Hvad går galt i dag?

- Flere ting. For det første udtænkes nogle af de nye idéer uden kontakt med borgerne. Det er en indefra-og-ud-tænkning, som dominerer, men hvis man vil lykkes, skal man i stedet sætte sig i borgernes sted. Og her er det godt at tale med borgerne for at høre deres erfaringer. For det andet vil politikerne gerne vise handlekraft. Man kan ikke have et byråd, der ikke vedtager noget et helt år, selv om det klogeste ville være, at det lod være. Og det skaber et pres for at finde på noget, så rådmanden kan fremstå som en handlekraftig politiker. Maskineriet kører hele tiden - også i Folketinget - selv om der ikke er behov for det. Problemet er, at hvis den gamle strategi ikke er kommet til at fungere, så mister hele organisationen interessen for den, når toppen vender blikket et andet sted hen - "nå, nu er det gået over …" Den måde at arbejde på virker ikke, og det er spild af ressourcer.

Nu er paradigmeskift næsten blevet et lidt fortærsket ord, men jeres forslag om at inddrage borgerne markant mere, end man gør i dag – og tilmed lade deres meldinger være det, resten skal indrette sig efter - er vel netop et skift i måden at tænke på, altså et paradigmeskift?

- Ja. Men vi kan også se, at tilliden til velfærdssamfundet er blevet mindre og mindre de seneste mange år, og den udvikling skal vendes. Derfor skal vi have genoplivet den demokratiske samtale, hvor vi kan snakke med hinanden og lægge nogle af fordommene til side. Vi er nu der, hvor der ikke er penge til alle, så vi bliver nødt til at have en samtale om, hvilke ønsker der er de vigtige. Det handler også om at få borgerne til at forstå, at man ikke bare kan gå over i hjørnet og hente pengene i en stor pengekasse.

Men kommunen har jo ellers i mange år arbejdet med at få flere frivillige borgere med, og man har endda et center, som skal understøtte det frivillige arbejde?

- Problemet er, at man primært giver de frivillige mulighed for at lave noget, der er i armslængde fra kerneydelserne. Og det er ikke godt nok. Der er et stort potentiale ved at åbne dørene og invitere de frivillige med ind i maskinrummet, hvor tingene sker. Røde Kors’ vågetjeneste for døende er et rigtigt godt eksempel, hvor kerneopgaven bliver løst på en bedre måde, end man ellers kunne have gjort. Og der er potentiale for det samme, når vi snakker daginstitutioner, skoler og ældreplejen. Det handler ikke om, at nogen stjæler arbejdet fra nogle andre - det handler om, at vi kan lave en bedre løsning for mennesker i Odense, hvis vi bliver enige om at få de frivillige med indenfor.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Politiet: Giv os flere tip om Mark

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce