Annonce
Fyn

Tandlægen må vente: Med stor iver er Pernille Weiss fløjet til Bruxelles

Pernille Weiss og de Konservative vandt søndag et mandat i Europa-Parlamentet, og mandag middag var hun på vej til Bruxelles for at komme i gang med arbejdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Da det søndag aften stod klart, at de Konservative også de næste fem år har et medlem af Europa-Parlamentet, fik Pernille Weiss travlt. Mandag formiddag nåede hun at tømme skraldespanden og pakke en kuffert, mens hun talte med Fyens Stiftstidende.

Fyn: - Tillykke med valget, Pernille Weiss. Hvordan har du det i dag?

- Jeg har det godt! Jeg er træt.

- Blev det en lang valgfest?

- Nej, vi var først færdige klokken kvart over et (natten til mandag, red.) med spidskandidat-tv på TV2 og DR, og så tog jeg lige hjem med en stor appetit og gik agurk i resterne fra min egen lille valg-hyggeaften med min mor og far og et par venner. Og så knækkede jeg en del af en fortand ... Så sov jeg i tre timer og stod op og tog ind til Go' morgen Danmark.

- Så du skal også lige have presset en tandlægetid ind?

- Jeg håber, at han har åbent, når jeg kommer hjem på fredag, for jeg er ved at pakke kufferten og skal af sted, jeg flyver klokken 12.30 (til Bruxelles, red.).

- Har du noget at bo i i Bruxelles?

- Nej, jeg skal have fundet en lille arbejdslejlighed.

- Du vil ikke bo dernede permanent?

- Nej, nej, nej. Jeg er dansker i Europa. Så jeg bor i Danmark og arbejder i Europa.

Annonce

Klimakrise og migrationsudfordring

- Hvad ser du mest frem til i dit nye job?

- Det, jeg ser allermest frem til, er at komme over den første "nu skal jeg sætte mig ind i tingene"-fase, for at jeg så kan gå i gang med at lave politik. Det kan ikke gå hurtigt nok med at levere de resultater, som vi skal have skabt især på klimaområdet.

- Vi skal have landet nogle målaftaler, som landene forpligter sig på, så vi kan begynde at bruge de forskellige teknologier - lige fra energieffektivisering til overskudsvarmegenbrug og til at få gang i cirkulær økonomi, så vi ikke brænder for meget af vores kostbare affald af, men bruger det som den ressource, det er.

- Og vi skal gøre det indre marked mere sømfrit især på det digitale område og på nogle af de tossede havne-regler, som gør, at shipping af varer fra Danmark er besværligt. Der er masser af oprydning, der skal gøres, og det glæder jeg mig simpelthen sådan til.

- Jeg har været rundt og besøge over 100 danske virksomheder i løbet af de sidste otte måneder, så jeg har bogen fuld af bidrag til, hvilke store forskelle vi kan gøre, hvis vi kommer i gang med det politiske arbejde hurtigst muligt.

- Får det betydning for jeres gennemslagskraft, at EPP-gruppen (Det Europæiske Folkepartis Gruppe, red.) i parlamentet går tilbage?

- Vi er stadig absolut den største gruppe, men vi kan bare ikke lave aftaler kun med S&D (Det Progressive Forbund af Socialdemokrater). Vi skal ud og finde flere aftalepartnere, som vi især vil kigge efter hos de liberale og hos de fornuftige Grønne (bl.a. SF, red.).

- Det er kun godt for sammenhængskraften og for demokratiet i Europa, også fordi vi har den højredrejning, der foregår i nogle lande og i nogle partier. De skal simpelthen arbejdes ud af den idé, at vi ikke behøver at samarbejde i Europa om ret meget.

- Vi skal have løst klimakrisen, og vi skal have løst migrationsudfordringen. Og vi skal blive endnu bedre til at fastholde den styrkeposition, som det indre marked har. Vi er lige nu en af verdens allerstørste økonomiske muskler, og det skal vi gøre os umage for at blive ved med at være.

Hvad ville Bendt Bendtsen sige?

- Har du fået nogle råd fra Bendt Bendtsen om arbejdet i parlamentet?

- Jeg har faktisk ikke fået snakket med Bendt siden sejren, men jeg kunne forestille mig, at han ville sige noget i retning af at bruge almindelig sund fornuft og så beholde benene på jorden.

- Jeg ved, at jeg kommer til at få brug for nogle råd, også fra Bendt. Derfor føler jeg mig forberedt i den her situation. Jeg er omgivet af nogle dygtige mennesker, både i partiet og i det netværk, som jeg har fra min tid i dansk erhvervsliv, men også efter de seneste otte måneder, hvor jeg har drønet rundt som den næste EPP'er fra Danmark. Så tasken er fuld af kontaktnumre, og jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge dem.

- Vi politikere skal også huske, hvad vores opgave er; vi er ikke kun dem, der skal stå ude i spidsen af båden og sige: Nu skal vi derhen. Vi er jo i høj grad også håndværkere, der skal finde pragmatiske løsninger og finde muligheder på tværs af strukturer og sektorer.

Blyantspenge og parlamentets månedlige flytning

- Bliver det i løbet af de næste fem år, vælgerne får indsigt i, hvordan samtlige parlamentarikere bruger de såkaldte "blyantspenge"?

- Jeg kan måske godt være lidt tvivlende over for, om det kommer til at gælde alle parlamentets medlemmer. Men jeg håber, at vi danske medlemmer er enige om, at vi i hvert fald lægger vores frem på en måde, der giver mening, så borgerne kan føle sig betrygget i, at der foregår ikke noget, der ikke skal foregå. Og at den grad af åbenhed og gennemsigtighed, som vi udsætter dem for, når de får EU-tilskud, det er de samme krav, vi selv bider til bolle på.

- Men den vigtigste er at få genskabt respekten for det parlamentariske arbejde - at det er pengene værd. Der er det vigtigt, synes jeg, at vi danske parlamentarikere viser, hvor farligt det ikke er. Hvor nemt det i virkeligheden er, og hvor meget vi tjener tilbage til respekten for folkestyret, respekten for Europa-politikken, og det bliver vi nødt til at være sammen om at gøre i Danmark. Så kan vi gå forrest som det gode eksempel og forhåbentlig få de andre lande med os.

- Bliver det i løbet af de næste fem år, parlamentet holder op med at flytte frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg?

- Jeg tror faktisk, der er en reel mulighed for det i forbindelse med sammensætningen af den nye kommission. Fordi Manfred Weber, som er EPP-gruppens forslag til en ny kommissionsformand, har sagt, at han synes, det skal gøres nu. Det har han sagt med meget klar adresse til franskmændene - for det er jo dem, der ikke vil være med.

- Men beslutningen kræver enighed i ministerrådet, så vi parlamentarikere kan råbe og skrige lige så meget, vi vil. Det eneste, vi kan gøre, er, at vi ud af parlamentets budget betaler den CO2-belastning, som det er, at vi rejser frem og tilbage. Lige nu er vi holdt som klimagidsler, samtidig med at vi misbruger hinandens og administrationens tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce