Annonce
Sydfyn

Talende pilleetui til kørestole: Hjælpemiddelcenter hjælper mere end 14000 borgere

Svendborg Hjælpemiddeldepot udlåner alverdens hjælpemidler. Når en borger ikke længere gør brug af dem, bliver de vasket i en form for vaskehal og sat tilbage på hylderne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Mere end hver fjerde borger i Svendborg Kommune får hjælpemidler i en eller anden form fra Svendborg Hjælpemiddeldepot. Det frigør arbejdstimer i hjemmeplejen og giver borgeren en større frihed, forklarer velfærdsteknologi-konsulent.

Svendborg: Paller med toiletstole, krykker og talende pilleetuier er stablet fra gulv til loft på lageret hos Svendborg Hjælpemiddeldepot.

Mangler du et ben, driller øjnene eller har du andre varige nedsættelser, kan du låne et hjælpemiddel her. Det tilbud har mere end hver fjerde borger i Svendborg Kommune taget imod, som har lånt alt fra specielle bleer, til kørestole, talende ure og pilleetuier.

Hjælpemidler som disse frigør allerede timer i hjemmeplejen og er nævnt i Svendorg Kommunes masterplan for ældreområdet som et af de værktøjer, kommunen vil bruge til at løse udfordringen med det stigende antal ældre.

Allerede nu kan hjælpemiddelcenteret søge i en database med mere end 90.000 hjælpemidler. Og der kommer endnu flere i fremtiden, spår Mette Kjeldsen, der er velfærdsteknologi-konsulent i Svendborg Kommune.

Annonce
Hjælpemiddelcenterets værksted ligner et hvilket som helst andet værksted bortset fra, at der står benproteser i det ene hjørne. Foto: Katrine Becher Damkjær

Hjælpemidler udløser flere timer

Man begyndte for alvor at fokusere på hjælpemidler i 2014, oplyser Mette Kjeldsen, der har set dem give borgere mere frihed og ældreplejen flere mandskabstimer at råde over.

- Førhen skulle borgerne blive liggende i deres seng ind til hjemmehjælpen kom forbi og kunne hjælpe dem med at få støttestrømper på. De skal nemlig påføres inden, der løber for meget blod ned i benene, forklarer hun.

I dag kan mange selv tage strømperne på ved hjælp af et stativ, der gør det nemmere at nå ned til deres ben. Dermed kan borgeren stå op, når de vil. Og den ansatte, der kørte ud til borgeren og gjorde det førhen, kan nu bruge sin tid på andre opgaver.

Det er heller ikke mere end få år siden, at en hjemmehjælper var nødt til at køre ud til borgerne og hjælpe dem med at tage deres medicin.

Nu er der borgere, der selv klarer opgaven ved hjælp af et talende pilleetui. Etuiet varsler borgeren, når det er tid til at tage medicinen. Når det er gjort, skal borgeren trykke på en knap. Sker det ikke, får hjemmeplejen besked, hvorefter de ringer borgeren op.

Det er ikke kun i kommunens interesse, det er også i borgerens, er budskabet fra Mette Kjeldsen.

- Det giver dem en øget frihed. De kan eksempelvis besøge deres børn uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt for at modtage medicin fra en hjemmesygeplejerske, siger hun.

Tilskud til forbrugsgoder

Når man træder ind i hjælpemiddeldepotet står en stribe kørestole og pakker linet op ved indgangen - klar til at blive leveret ude hos borgerne.

Forinden har borgerne talt med en sagsbehandlende terapeut, der har hjulpet dem frem til det rigtige hjælpemiddel.

Ønsker borgerne at få deres hjælpemiddel opgraderet til en bedre kvalitet eller anderledes type, kan det også lade sig gøre, forklarer Mette Kjeldsen.

- Det kan ske ved at borgerne betale prisforskellen, hvis deres ønskede hjælpemiddel er dyrere end det, de har fået bevilget, siger hun og tilføjer, at man også kan få tilskud til forbrugsgoder, som eksempelvis en elscooter kan være.

De hyppigst anvendte hjælpemidler ligger på lager, mens andre hjælpemidler først skal bestilles hjem. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Vi er meget heldige

Konsulenter kommer jævnligt og præsenterer Svendborg Kommune for nye hjælpemidler. Derudover har Kommunernes Landsforening et velfærdsteknologisk netværk, hvor kommunerne kan dele viden og erfaring.

Fremtiden kommer til at byde på flere og mere teknologiske hjælpemidler, forudser Mette Kjeldsen.

- Der kommer nye ting hele tiden. Desuden er vores generation meget heldigere, end generationerne før os. Vi ikke bare har en mobiltelefon, vi har også lært at bruge den. Vi ville for eksempel bare sætte en alarm på vores telefon, hvis vi skulle huske noget, forklarer hun.

Det talende pilleetui er et af de nyere hjælpemidler, som hjælper en række borgere. Før det bliver udleveret til en borger, har kommunen fundet vedkommende egnet til hjælpemidlet. Overdelen kan nemt tages af og komme i eksempelvis en taske. På den måde er borgeren ikke tvunget til at være hjemme på et bestemt tidspunkt for at modtage sin medicin. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Fyn

Stor politiaktion i Munkebo: Har sandsynligvis forbindelse til terror

Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Annonce