Annonce
Middelfart

Takket være hesten Combat kan 20-årige Julie stadig gå

Det kan være en udfordring at komme op og ned ad hesten. Derfor har Julie Schmidt Andersen sin mor, Herdis, med som hjælper. Det er også hende, der sørger for, at hun er spændt fast ved fødderne, så hun ikke falder af, hvis benene svigter.

Ungt dressurtalent kæmper med sjælden sygdom. Snart skal hun til DM i paradressur, og drømmen er at vinde medalje

Nørre Aaby: Julie Schmidt Andersen har været syg så længe, hun kan huske. Da hun var fem-seks år blev hun diagnosticeret med systemisk sklerodermi, der er en bindevævssygdom, som giver stive muskler og organer.

Sygdommen er så alvorlig, at Julie Andersens mor i sin tid fik at vide, at hun var heldig, hvis hun nåede at blive konfirmeret. I dag er hun 20 år, og selvom hun stadig er hårdt ramt af sygdommen, så sidder hun absolut ikke stille.

- Jeg fandt ud af, at det gjorde en positiv forskel at holde mig aktiv, og det kunne ridningen hjælpe mig med, siger Julie Andersen.

Annonce
Julie Andersen kan i perioder ikke mærke sine ben. Derfor spænder hun sine fødder fast til bøjlerne med elastikker. Dette er kun tilladt i paradressur.

Ridning kommer først

I dag bruger den unge dressurrytter det meste af sin fritid sammen med hesten Combat på Hesselhøj Hestecenter i Nørre Aaby.

- Ridningen kommer først. Jeg bruger ikke så meget tid med veninder, når jeg ikke er i skole, fordi jeg skal her hen og blive klar til det næste stævne, siger Julie Andersen, der til daglig går på STU, som er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Selv om så meget ridning kan virke hårdt for en person, der har så svære fysiske problemer, så oplever hun, at det er det, der holder hende i gang.

- Ham derude er skyld i, at jeg stadig kan gå og ikke sidder fast i min stol, siger hun og kigger ud mod Combat, der går rundt i ridehallen ved siden af.

Ud over systemisk sklerodermi lider Julie Andersen også af en sygdom, der gør, at hun praktisk talt ikke har noget immunforsvar, hvilket også betyder, at hun er meget træt hele tiden.

Udfordrende dagligdag

Hun også har nervesvigt i højre ben, som gør, at hun falder op mod 25 gange dagligt. Det er noget, der har kostet adskillige brækkede arme. Intet af det er dog noget, man kan mærke på hende, når hun taler om sin ridning, for lige der er hun kun glad.

- Det er en form for terapi, og samtidig er Combat min bedste ven. Jeg glemmer, at jeg er syg, når jeg rider, siger hun. Til juni er der danmarksmesterskaber i paradressur, som er dressurridning for handicappede, på Broholm, og her har Julie Andersen et erklæret mål om at komme i top fem, men hun drømmer om at tage medalje.

- Det bliver svært, fordi der er nogle meget dygtige ryttere med, der rider på A-landsholdet blandt andet, siger hun.

Julie Andersen er selv en del af C-landsholdet, som er en slags ungdomslandshold, men hun håber på snart at rykke op på B-landsholdet.

Hvad får dig så til at tro på en placering i top fem?

- Jeg rider en masse stævner, og der klarer jeg mig rigtig fint. Sidste år var jeg også med til DM, og efter den første dag lå jeg i top fem, men min anden dag var bare virkelig dårlig.

- Desuden konkurrerer jeg ofte med raske ryttere, og det er jo et højere niveau, siger Julie Andersen, der blandt andet rider fynsmesterskaber mod raske ryttere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce