Annonce
Debat

Tak til De Konservative for at vise regeringens sande ansigt

Lizette Risgaard

Hvad vil politikerne med vores samfund? Topskatten er åbenbart det ’problem’, som De Konservative mener bør løses, før man f.eks. finansierer bedre ældrepleje, eller en ordning til nedslidte, som tager smertestillende medicin for at kunne arbejde.

Meget nobelt, ikke?

Det som får mit blodtryk til at stige, er ikke forslaget i sig selv. For vi ved jo godt, at der er politikere, som hellere vil give penge til de rigeste frem for at forbedre eksempelvis rengøringsforholdende for ældre – men så vær dog ærlige omkring det!

Det, som gør mig arrig, er, at De Konservative finansierer deres forslag med ringere velfærd.

Vi ved, at der kommer flere ældre. Det betyder, at hvis vi skal have samme oplevelse af velfærd i de kommende år som i dag – ja, så er der altså ikke råd til de skattelettelser, som blå blok ønsker at indføre.

Hvis nu De Konservative skulle være ærlige, burde de informere om, at deres forslag først og fremmest forgylder de rigeste på bekostning af fællesskabet. De Konservatives skatteplan handler jo i bund og grund om, at dem som bor i de dyreste boliger, dem som køber de dyreste biler og dem som arver flest penge - de skal også have flest penge i skattelettelser.

De Konservative vil tage penge fra vores offentlige velfærd, afskaffe den sidste rest af efterlønsordningen, afskaffe seniorjob-ordningen og bruge færre penge på at hjælpe de ledige i arbejde. Er De Konservative fuldstændig ligeglade med, om der er lønmodtagere i landet, som går direkte fra et livslangt bidrag på arbejdsmarkedet og over til sygesengen? Er der virkelig ikke ét folketingsmedlem i Venstre, Konservative og LA, som rejser sig under gruppemøderne og taler de svage og nedslidtes sag? Tydeligvis ikke.

I offentligheden argumenterer De Konservative for topskattelettelserne som en gave til de ufaglærte og faglærte. Sjovt nok glemmer de at fortælle, at det er samme grupper, som kommer til at betale for gildet. Faktum er, at De Konservatives skatteplan vil komme de rigeste til gavn. Punktum.

Alle de reformer, som var ’nødvendige’ under finanskrisen, skaber stadig stor frustration. Også i de dele af landet, som man ikke kan se fra toppen af Christiansborgs tårn.

Min oprigtige bekymring er, at vores velfærdssamfund langsomt amputeres. Besparelserne i Skat er et af de bedste eksempler på, at det kan være rigtig dyrt at skære i budgetterne. Sundhedsvæsenet er ligeså plaget af et fortsat pres. Det er ikke lang tid siden, at en klinikchef på Rigshospitalet sagde op – ikke i protest, men i ”desperation” over de årlige besparelser. Det er da lige så tankevækkende, som det er gruopvækkende.

Vi er stadig et pænt stykke fra amerikanske, britiske og franske tilstande. Men mere ulighed og ringere velfærd er nu engang to ingredienser, som vil forandre det danske samfund i en retning ALLE helst vil undgå. Vi ønsker jo hverken en dansk Trump, et dansk bye bye til EU eller aggressive gule veste på Rådhuspladsen.

Derfor skylder De Konservative og resten af blå blok at tale lige ud af posen: Deres politik vil øge uligheden mellem top og bund. Der er ikke råd til både skattelettelser og samme niveau af velfærd.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce