Annonce
Middelfart

Tag forskud på familiejulen ved snigpremiere på Paprika Steen-film

"Den tid på året" er en humoristisk fortælling om de juletraditioner, som vi alle er underlagt, når vi år efter år går ind i en næsten hypnotisk stemning af julehygge. Foto: Jens Schlosser

Skuespiller og filminstruktør Paprika Steen besøger Middelfart i forbindelse med hendes nye danske julefilm.

Middelfart: Skuespiller og filminstruktør Paprika Steen møder publikum, når hendes nye danske julefilm "Den tid på året" får eksklusiv forpremiere i Panorama i Middelfart lørdag 27. oktober kl. 18.30.

"Den tid på året" er en humoristisk fortælling om de juletraditioner, som vi alle er underlagt, når vi år efter år går ind i en næsten hypnotisk stemning af julehygge, hvad enten vi vil det eller ej.

Sådan er det også for Paprika Steen (Katrine) i hendes nye danske film, hvor hun selv spiller hovedrollen. Filmen foregår juleaften hjemme hos Katrine og Mads (spillet af Jacob Lohmann), en helt almindelig familie, hvor man skal samle hele familien om en traditionsrig aften med salmesang og andesteg. Der er naturligvis plads til alle, såvel den forsmåede søster, de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens genstridige og fraværende teenagedatter, der konstant chatter med kæresten. På overfladen gør alle en stor dyd ud af at spille den rolle, som forventes af dem. Men under overfladen truer en intens stemning af stress og irritation. Udover Paprika Steen medvirker Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Jacob Lohmann, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon, Bodil Lassen, Patricia Schumann, Hans Holtegaard og Fanny Leander Bornedal med flere. Filmen får premiere 8. november i biografer over hele landet, men allerede lørdag 27. oktober klokken 18.30 vises filmen med efterfølgende besøg af Paprika Steen i Panorama Middelfart.

Annonce
Paprika Steen (Katrine) i "Den tid på året", hvor hun selv spiller hovedrollen. Foto: Jens Schlosser
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce