Annonce
Livsstil

Tørrede blomster: Skønheden i det uperfekte

Havedesigner Dorthe Kvist har skrevet bogen "Falmet skønhed" om tørrede blomster, og hvordan man laver buketter og meget andet pynt af de langtidsholdbare, men skrøbelige blomster. Foto: Martin Sølyst
Når blomsterne er falmede og tørre, plejer vi at smide dem ud. Men det er der ingen grund til, for man går glip af meget skønhed, hvis man kun holder fast i det friske og flygtige, mener havedesigner og forfatter Dorthe Kvist. I sin nye bog, ”Falmet skønhed”, guider hun til at lave buketter, hårspænder, billeder og meget mere af tørrede blomster fra haven.

Grøntsagshaverne er flyttet ind i byen, op på tagterrasserne og hænger på murene. Grønne potteplanter med spændende blade fylder vindueskarme og blomsterbænke i stuer og soveværelser. Naturen er blevet trendy i boligindretning og har været det de sidste otte år, fortæller Dorthe Kvist, der er havedesigner, trendspotter og forfatter til flere havebøger.

- Vi kigger meget dybt i naturen for tiden. Vi vil tættere på det grønne og naturlige i takt med, at vores verden bliver mere og mere digitaliseret. Samtidig er der klimaforandringerne, der sætter fokus på lokale grøntsager og genbrug. En af de nyeste måder at få naturen ind i boligen og gøre det bæredygtigt er tendensen med tørrede blomster, siger hun.

Evighedsbuketter kaldes de ofte, men selv om de måske ikke holder for altid, er buketter af tørrede blomster mere langtidsholdbare end de friske, farverige, afklippede slags.

- Det er at tage genbrug et skridt videre. Tørrede blomster er en måde at få det meste og bedste ud af ressourcerne. De er en forlængelse af en bæredygtig tankegang, hvor man gør op med brug-og-smid-væk-kulturen. Friske blomster er smukke, men også en flygtig ting. Tørrer man blomsterne, varer skønheden længere, og til sidst kan man smide dem på komposten, som bliver til gødning, og på den måde indgår de også i bio-kredsløbet, forklarer Dorthe Kvist, der samler blomster, grene og grønt i sin egen have for at tørre og bevare det i kælderen.

Annonce

Dorthe Kvist

er forfatter, havedesigner og ejer af Meltdesignstudio.

designer og indretter haver ved villaer, gårde, på tage og på altaner.

har desuden været haveekspert på tv-programmer som "Årets dejligste have" og "Vores haver vores vej".

har skrevet bogen "Falmet Skønhed", der udkom 1. oktober 2019.

se mere på meltdesignstudio.com.

Dragende og falmede

Hun går sjældent ud i haven eller skoven uden at komme ind med lommerne fulde. Med en beskæresaks i hånden klipper hun løbende buske og blomster, og hver eneste smuk ting bliver gemt i blomster-kartoteket i kælderen.

- Naturen byder på så mange vidunderligheder, som vi mennesker aldrig designmæssigt kan hamle op med. Jeg bruger meget tid på at betragte naturen, kogler, blomster og frøstande, når jeg går i haven. Man skal indstille sit blik efter det, og så ser man, at der gror så mange ting i grøftekanter, parker og skove, som man kan bruge. Det behøver altså ikke være dyrt at lave sine egne tørrede blomster, siger Dorthe Kvist.

I denne uge udkom hendes nyeste bog, ”Falmet skønhed”, hvor hun giver gode råd og opskrifter på at skabe sine egne buketter, hårspænder, billeder og opsatser af tørrede blomster. Farverne er støvede og afdæmpede rosa, blå, violet og gule, men ikke brune, som man husker dem fra 1970’ernes tørrede blomsterbuketter, der hang fra bjælker eller lå i kurve som potpourri. Hun har hevet de tørrede blomster ud af hessian-universet og ind i 2019. En tid, hvor historie, bæredygtighed, genbrug trumfer forbrug og perfekt indretning.

- Jeg har altid været meget fascineret af det uperfekte, for det er langt mere interessant end det perfekte. Jeg faldt for mit hus, fordi det var så eventyrligt tilgroet. Eller jeg falder for skævheder hos mennesker som en hæs stemme eller mellemrummet mellem fortænderne. Det uperfekte giver karakter og personlighed. Jeg elsker også friske blomster, men det er også spændende at følge hele processen, fra blomsterne kommer op ad jorden, springer ud, eksploderer i farver og suger safterne ind i igen og visner. De tørrede blomster er historien om et levet liv, og de er uperfekte på en spændende måde. Det er en anden skønhed, der er skrøbelig, mørk og dramatisk. Det er dragende og fantastisk, at vi også kan bruge blomsterne, når de ikke er på deres højeste, siger hun og tilføjer:

- Hvornår er blomsterne egentlig allersmukkest? Naturen er jo hele tiden i forandring, og der er så mange nuancer. Hvad er det perfekte? Og skal det egentlig være det?

Og prøver du en af hendes opskrifter på de følgende sider, håber hun, at du vil tage hyldesten af det uperfekte til dig. Resultatet er underordnet, hvis man har det skønt i processen.

Barokopsats af tørrede blomster. Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats af tørrede blomster. Foto: Maria Fynsk Norup
Grøftekant i ramme. Farvede tørrede blomster er blevet til et billede, der kan hænge på væggen. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Buketter i glas, der får de tørrede blomster til at ligne noget, der hører det nye årtusind til. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats. Foto: Maria Fynsk Norup
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce