Annonce
Indland

Tættere på patienterne: Litteratur skal gøre læger mere empatiske

- Selv de lidt hårde kirurg-typer ved godt , at tiden er løbet fra den klassiske lægerolle. Patienterne bliver mere og mere vidende om deres egne sygdomsforløb, så det nytter ikke bare at trumfe sin lægefaglige holdning igennem. Man er nødt til at kunne forhandle med patienten, siger professor Peter Simonsen, SDU, som argument for, at faget Narrativ medicin bliver obligatorisk på medicinstudiet.

Fynskuddannede læger skal blive bedre til at håndtere mennesket bag patienten med hjælp fra litteratur, sproganalyse og patientsamtaler.

Læger uddannet på Fyn skal i fremtiden have bedre øje for hele mennesket og ikke bare sygdommen, når de behandler patienter.

SDU gør som det første danske universitet faget Narrativ medicin obligatorisk på lægestudiet og bruger dermed litteraturlæsning, sproganalyse og interview af patienter som metode til at gøre de kommende læger mere empatiske, lyttende og forstående. Talrige internationale undersøgelser har vist, at de medicinstuderende mister fokus på de menneskelige værdier undervejs i deres uddannelse.

Peter Simonsen, professor i europæisk litteratur, er en af kræfterne bag det nye fag, som løber over seks uger med tre ugentlige timer på 2. semester af medicinstudiet.

- Vi vil gerne væk fra klicheen om den mandlige overlæge, der kommer og giver patienten diagnosen og går igen. Det er ubehageligt for patienten og ikke særligt effektivt. Bedre samarbejde med patienten kan mindske konflikter, give mere sikre diagnoser og mere effektiv behandling, forklarer han.

Skeptikerne vil måske mene, at det næppe giver bedre læger at lade dem læse svær litteratur, men der er heller ikke tale om, at de studerende skal nørde svære tekster.

- Det, man kan lære ved at læse litteratur, er at se mennesket, før man ser en patient og en sygdom. Et menneske med den frygt og bekymring, der ofte følger med. Tager man hånd om de ting, kommer man hurtigere frem til dét, det handler om, forklarer han.

De studerende skal desuden ikke bare læse litteratur, men også interviewe patienter om deres livshistorie og skrive refleksionsopgaver over møderne.

- Det vil klæde dem bedre på til mødet med mennesker, de ikke vidste fandtes. Steder, de ikke ellers ville være kommet. Det handler ikke om at sidde at gøre sig klog på en Hemingway-roman. Vi fokuserer på konkrete spørgsmål om bestemt karakterer og små skriveopgaver, siger Peter Simonsen.

Annonce

Narrativ medicin

Narrativ medicin er resultatet af flere års samarbejde mellem Litteraturvidenskab og Sundhedsvidenskab.De seneste to semestre har Narrativ medicin været udbudt som valgfag på medicinstudiets kandidatuddannelse med så stor succes, at man nu gør faget obligatorisk på 2. semester på medicinstudiet.

Narrativ Medicin er del af forløbet "Mennesket Først", hvor de medicinstuderende også undervises i sundhedspsykologi, professionsetik og i mindre grupper besøger en kronisk syg patient i eget hjem flere gange i løbet af semesteret.

Kilde: SDU.

Klagesager

Internationale undersøgelser viser, at studerende bliver mindre empatiske i løbet af medicinstudiet, og det kan være medvirkende årsag til, at patient-tilfredsheden netop halter, når det gælder kommunikation med og inddragelse af patienter på sygehusene. Gennem flere år har Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) vist de dårligste resultater på inddragelse af patienter i beslutninger, mangel på information og brug af patienternes egne erfaringer.

Det er rigtigt, erkender OUH-direktør Kim Brixen.

- Vi har meget få klagesager, men når vi har dem, indeholder de næsten altid mistforstået eller manglende kommunikation. Så det er noget, vi gerne vil gøre vores personale dygtigere til, siger han.

Kim Brixen sidder i det såkaldte aftagerudvalg, hvor aftagerne af de uddannede læger kan få indflydelse på uddannelsen. Han glæder sig over, at de kommende læger bliver bedre til at arbejde med mennesker.

- Det har vi på sygehusene en naturlig interesse i. I takt med at lægernes viden bliver lettere for patienterne selv at skaffe sig adgang til, bliver lægerne i højere grad coach for patienterne og skal derfor være dygtige kommunikatorer. Man kan få indblik i mange forskellige menneskers liv gennem littetatur og lære at forstå folk fra eksempelvis andre sociale lag eller med anden seksualitet, siger han.

Faget narrativ medicin er velkendt og brugt i både USA og England. På SDU har det hidtil været et valgfag midt i studieforløbet.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce