Annonce
Middelfart

Tæl ikke timer og giv smørrebrød: Sådan får du krog i de frivillige

Mor Vibeke Kragh Jensen med døtrene Tine og Karin huserer i køkkenet. De kommer ikke for musikkens skyld, men mere for sammenholdets. Foto: Søren E. Alwan

Strib: Det kræver et ekstraordinært overblik at holde styr på de op mod 250 frivillige, der får Strib Vinterfestival til at løbe rundt.

Familien Kragh Jensen er nogle af dem, der trækker et stort læs. De giver sammen med frivilligkoordinator Bente Nørgård-Sørensen deres bud på, hvordan man får krog i de frivillige.

Annonce

1) Tæller ikke timer

Bente Nørgård-Sørensen jonglerer mellem 250 frivillige, og det arbejde starter allerede til august og bryder også ind i juleferien.

Hun bruger gammeldags mapper til at holde styr på tropperne, da der hvert år kommer nye frivillige ind. 75 procent er dog gengangere, vurderer hun.

De frivillige arbejder i snit ni til 12 timer, men hun tæller ikke timer, da der blandt andet er forskel på, om man giver en hånd med at tage flag ned udenfor, eller står bag baren og kan høre musik, mens man skænker op.

2) Fordel ansvaret ud

Ansvaret for de frivillige er delt ud på såkaldte funktionsledere, og som ifølge Bente Nørgård-Sørensen i første omgang selv skal prøve at skaffe frivillige til deres ansvarsområder.

Hun har inden festivalens afvikling også en lille "bank" af frivillige, der kan træde til, hvis der opstår huller.

Det er først og fremmest via foreningens hjemmeside, at man skaffer de frivillige.

Ellers afværgede et opslag på Facebook forleden underbemanding i pølsevognen, hvor tre lokale piger ifølge Sven Kragh Jensen trådte til.

3) Smørrebrød og kage skal der til

Der er også frivillige samaritter til stede under Strib Vinterfestival, og de har det godt.

De får ifølge Bente Nørgård-Sørensen tilbudt rigeligt med smørrebrød og kage, og det kan godt svare sig.

For når de frivillige har det godt, så kommer de også igen.

Familien Kragh Jensen uddyber, at man også på andre måder kan tage sig af de frivillige. Det handler blandt andet om ikke at udstikke en ordre, men om at inddrage dem i arbejdet, der skal klares.

- Man skal have lov til at tænke selv, så man ikke står og smører de samme rugbrødsmadder hele dagen, siger Sven Kragh Jensen, der bliver bakket op af sin søster:

- Det handler om at skabe en god stemning og en stor grad af selvbestemmelse i forhold til, hvordan tingene skal være, siger Anni Kragh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce