Annonce
Faaborg-Midtfyn

Tækkemand fra Årslev i gang på Falsled Kro: - Du drømmer ikke om, hvad vi ser

Om vinteren, hvor der ikke er nær så mange stråtage, der skal ordnes, får Jesper Sørensen mange ordrer på foderbræt til fugle. Ordrerne kommer dog også om sommeren, og dette foderbræt skal laves til en kunde fra Thy. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
For tre år siden tog Jesper Sørensen springet og blev selvstændig med firmaet Tækkefirmaet Sørensen. Et spring ind i en branche der mangler folk og med mange frafald, men at være tækkemand er en livsstil med de mest fantastiske kontorer.

Årslev: Det var egentlig et tilfælde, der gjorde, at Jesper Sørensen fra Årslev er endt med at kravle rundt på stråtage og sikre, at de bliver godt tækket. 10 år efter ville skæbnen, at han blev selvstændig med eget tækkefirma, og i dag har han så travlt, så tiden bliver brugt mere sammen med sin samarbejdspartner Jack Rasmussen fra JR Tæk end sammen med sin kone. En af arbejdsopgaverne er blandt andet at tække Faldsled Kro.

Sommeren er højsæson for tækkemænd, så arbejdsdagene bliver lange, så længe lyset er der.

- Det giver længere arbejdsdage, men det er jo en livsstil. Det er fordi, man kan lide det og har en ambition om at sætte sit navn på noget, fortæller Jesper Sørensen.

Lige for tiden er han med til at lægge nyt stråtag på Faldsled Kro. En opgave, som Jesper Sørensens samarbejdspartner Jack Rasmussen fik, men de to hjælper hinanden med de fleste opgaver. Det er nemlig svært at lægge et stråtag ene mand. Det var også Jack Rasmussen, der i sin tid opfordrede Jesper Sørensen til at blive selvstændig. Et valg, han ikke har fortrudt siden.

- Det er fedt at have den her frihed, så hvis bilen skal til syn, eller hvis min søn skal køres i børnehave, kan jeg det. Det at have ansvar selv og være ude i naturen hver dag er grunden til, at jeg gør det. Det er et hårdt arbejde, men man skaber noget, som folk bliver glade for, fortæller Jesper Sørensen.

Annonce
Når et tag skal tækkes, er det vigtigt at tænke på hældningen. Jo mere hældning der er, jo mere holdbart er taget også. Men hvor stor denne hældning kan være kommer meget an på husets facade. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Fantastiske kontorer

Det er dog en branche, hvor der mangler folk, og frafaldet er stort. Hvert år kan der blive uddannet alt fra to til 15 de år, hvor det går godt.

- Mange tror, at vi kun arbejder om sommeren, men det gør vi ikke. Det er hele året, og om vinteren kan det være hårdt med kulden, fortæller Jesper Sørensen og fortsætter:

- Det mest revolutionerende i vores branche har været skruemaskinen. Der er sket mere i branchen de sidste 20 år end på 1000 år.

Men trods det hårde fysiske arbejde med rør, der skal placeres på stråtagene og "slås til", er det et erhverv med nogle af de flotteste kontorer ifølge Jesper Sørensen.

- Du drømmer ikke om, hvad vi ser. Jeg har lige været på Langeland ved et hus, som lå 10 meter fra vandet. Forestil dig også at stå otte meter oppe i luften og se ud over landskabet. Det er fantastisk, og det skal man opleve for at forstå, siger han.

Når de klatrer rundt på de fynske stråtage, er der også næsten altid folk, der holder ind til siden, som de enten falder i snak med, eller som tager billeder af deres arbejde. Det er ikke hver dag, at man ser et stråtag blive lagt.

- Det, som vi tækker nu, skal vi helst ikke tække om. Et stråtækt tag kan holde alt fra 15 til 60 år, hvis det er gjort godt, siger Jesper Sørensen.

- Med 1000 rør kan jeg lave et tag, som kan holde enten i 10-15 år eller 60 år. Det ligner hinanden, og det utrænede øje kan ikke se forskel, men hvordan det bliver lagt gør hele forskellen. Det er ret fascinerende, uddyber han.

Flere stråtækte tage i fremtiden

Tækkebranchens mål er at fordoble antallet af stråtækte huse frem mod 2023. Det mener Jesper Sørensen er en smule ambitiøst, men han synes samtidig, at flere huse godt kan klare at få stråtag.

- Hvorfor skal der ikke være stråtag på et boligbyggeri? Det er et fag med mange skrøner, for eksempel at det brænder eller er dyrt. Men det brænder ikke oftere end andre tage. Stråtag er en af de tagformer, som holder i lang tid, hvis man gør det ordentligt, fortæller Jesper Sørensen.

Han forklarer, at med et stråtækt hus, får man et godt indeklima, der afviser varmen om sommeren og holder på varmen om vinteren.

- Og så er der jo ikke noget smukkere end et stråtag, fortæller han og kigger op på sit eget stråtækte tag.

- Ja, det mangler lidt at blive fikset, men det er vel typisk for en tækkemand, siger han med et smil.

Jesper Sørensen har flest kunder på Fyn. Han klarer opgaverne sammen med sin samarbejdspartner Jack Rasmussen fra JR Tæk, da det er nemmere at lægge et stråtækt tag to mand. De to kender hinanden fra tidligere arbejde, og når den ene rækker venstre hånd frem, ved den anden, hvad han mangler. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce