Annonce
Odense

Tåbeligt eller en diskussion værd?: Borgmester og rådmænd splittede om afskaffelse af rådmandsstyre

De er langt fra enige, borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K), om regeringens forslag til ny styreform i Odense. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Er det en god idé at droppe rådmandsstyret og samle den administrative ledelse på rådhuset? Odenses borgmester og rådmænd er langt fra enige om regeringens forslag til ny styreform i landet fire største byer.

Det er fuldstændig tåbeligt, og det truer demokratiet. Det fortjener at blive diskuteret og skal ikke bare hældes ned ad brættet.

Regeringens forslag om - som del af udligningsreformen - at ændre styreformen i landets fire største byer får en blandet politisk modtagelse i Odense.

Ifølge oplægget vil regeringen fjerne rådmandsposterne, som de ser ud i dag, hvor rådmændene har ansvaret for administration og ansatte i hver forvaltning, for i stedet at samle den administrative ledelse på rådhuset omkring borgmesteren. Rådmandstitlen og - lønnen bliver dog bevaret.

- Vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten og fremhæver, at den cirka kvarte milliard kroner, der på den vis og samlet set kan spares i de fire store kommuner, er bedre brugt på den borgernære velfærd i børnehaver, folkeskoler og ældreplejen.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siger:

- Jeg har et behov for at se det helt konkrete forslag, og jeg vil gerne se det i sammenhæng med resten af udligningsreformen. Vi ændrer ikke bare lige styreformen en eftermiddag i januar, konstaterer han.

- Når det er sagt, så synes jeg også, vi i en tid, hvor vi vender hver en krone for at sikre nok lærere, gode normeringer og personale til at tage sig af ældre og handicappede, skal have modet til at diskutere styreformen. Men der er et stort men. Vi må ikke risikere, at rådmændene ikke har gode arbejdsbetingelser. I en by med Odenses størrelse er der store mængder viden, og derfor skal de for eksempel fortsat arbejde fuld tid.

Annonce

Kommunale styreformer

Siden 1998 har Odense Kommune haft det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse.

Det betyder, at borgmester og rådmænd har ledelsen og det administrative ansvar for hver sin forvaltning, og samtidig er det et fuldtidsjob.

I langt de fleste af landets kommuner er der udvalgsstyre, hvor det at være udvalgsformand ikke er nogen fuldtidsstilling, og hvor den administrative ledelse af hele kommunen er samlet hos borgmesteren.

Med regeringens forslag til ny styreform i Odense, København, Aalborg og Aarhus vil de fire største kommuner få mellemformstyre med fælles administrativ ledelse.

Et tåbeligt quick fix

Hverken SF, Venstre eller Konservative er imidlertid begejstrede for regeringens nye styreforms-idé.

- Det er fuldstændig tåbeligt, og jeg er dybt imod det, understreger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Det kan godt være, man kan spare lidt penge på det. 250 millioner kroner er også en sjat penge, men jeg tror bare lige, at man skal holde det op imod, at man får et kæmpe demokratisk underskud. Man får placeret mere magt et sted, hos én person. Og det vil være hos borgmesteren.

Jane Jegind, Venstres by- og kulturrådmand, er enig.

- Man vil give borgmestrene og embedsfolkene endnu mere magt i det daglige. Jeg vil anbefale ministeren at trække forslaget af bordet og så starte med at tage rundt og besøge os rådmænd. Jeg vil gerne invitere hende til at deltage i et par arbejdsdage – eller én uge for den sags skyld – sammen med mig, så hun selv kan overveje, om hun virkelig mener, at der er 250 millioner kroner at finde ved at centralisere, siger Jegind.

- Jeg ved ikke, om hun ikke har været uden for København for at se, hvordan vi andre arbejder. Men her i Odense har vi for længst lagt fællesfunktioner sammen, HR og IT for eksempel.

Hos Konservative hæfter ældre- og handicaprådmand Søren Windell sig også ved, at borgmestrene i de fire pågældende, store byer alle har samme socialdemokratiske partifarve som regeringen.

- Udefra kan det godt virke logisk og som et quick fix at ændre styreformen, men det kan bekymre mig i forhold til vores demokrati, at regeringen på den måde vil centrere magten endnu mere omkring dens egne borgmestre.

- Jeg kan også være nervøs for, at der skal være et samlet overblik over så stor en kommune ét sted og ikke fordelt på flere forvaltninger, siger Windell.

Klap hesten

Peter Rahbæk Juel fastholder, at han ikke deler Odense-rådmændenes bekymring for demokratiet og centralisering af magten på rådhuset.

- Vi skal lige klappe hesten. Der er kun få kommuner med vores styreform, og dermed siger man, at flere end 90 af landets kommuner er udemokratiske, fordi de har udvalgsstyre, og flertallet har nøglen til at besætte udvalgsposterne. Med regeringens forslag vil mindretallet stadig være garanteret rådmandsposter i Odense, påpeger han.

- For mig handler det her om, hvorvidt politikere skal lave administration ude i forvaltningerne eller være politikere og sætte retning for byen. Vi skal tage os tid til at diskutere det her både nationalt og lokalt og ikke bare hælde det ned ad brættet, mener Rahbæk Juel.

Ifølge borgmesteren er det flere år siden, en ny styreform sidst har været diskuteret i Odense, og der ligger derfor ingen præcise og aktuelle beregninger på, hvor mange administrationskroner der i Odense kan spares på at tage den administrative ledelse fra rådmændene.

- Men det er formentlig et tocifret millionbeløb, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce