Annonce
Kultur

Med hjælp fra FBI: Syv stjålne mexicanske mesterværker tilbage i Galschiøts hule

Det var dette billede, "El sueño de la abundancia", som var sat til salg på eBay sidste år, der ledte Jens Galschiøt, Alberto Aragón Reyes, dansk politi og FBI på rette vej. Foto: Simon Staun
For syv år siden blev 16 malerier af den mexicanske kunstner Alberto Aragón Reyes stjålet på vej mellem Galschiøt Galleri i Næsby og Mexico. Sidste år blev syv af dem fundet i USA med hjælp fra FBI. Nu er malerierne tilbage i Odense.

Hvis man vil se, hvordan juleaften ser ud gennem en kunstners øjne, skal man holde øje med Jens Galschiøt disse dage. Hans ven gennem 20 år, mexicanske Alberto Aragón Reyes, er tilbage i Odense sammen med en imponerende samling af malerier. Især syv af malerierne, som for tiden ligger rullet ud på gallerigulvet i Næsby, vækker glæde. De forsvandt nemlig et sted med galleriet og Alberto Aragón Reyes' bopæl i Oaxaca de Juárez i Mexico i 2011.

Sidste år dukkede et de mest prominente af malerierne op på eBay. Maleriet med titlen "El sueño de la abundancia" var sat til salg for 123.000 kroner i Salt Lake City i USA, og derefter gik det stærkt med at involvere først Fyns Politi og senere amerikanske FBI. FBI fandt yderligere seks malerier, som hang hos private samlere i området omkring Salt Lake City.

- De 16 malerier, der blev stjålet, har en samlet værdi på to millioner kroner. Alberto Aragón Reyes er en superdygtig maler, hvis værker er ekstremt efterspurgte i Mexico. Han er vanvittigt dygtig, og det gør mig lykkelig, at syv af malerierne er fundet og nu udstilles i mit galleri. Se på dem. Det er mesterværker fra en ende af, siger Jens Galschiøt.

Mange af malerierne har lidt samme udtryk som Kurt Trampedach. Men det skyldes ikke, at Alberto Aragón Reyes er inspireret af den danske maler.

- Det skyldes nok nærmere, at Trampedach var inspireret af latinamerikanske ekspressionister og de dybe jordfarver. Trampedach minder også mere om Goya end andre danske malere, fordi han har den der mørke åre, som er meget voldsom. Men jeg kan godt forstå, at man kan sammenligne Alberto og Trampedach. De er begge stjernedygtige, siger Jens Galschiøt.

Annonce
Flere af Alberto Aragón Reyes’ tyre-malerier er så store, at de mexicanske købere har bygget deres huse om for at have plads til dem. Foto: Simon Staun

Lever videre i malerierne

Alberto Aragón Reyes har altid vidst, at malerierne ville vende tilbage en dag. Både til ham og Galschiøt Galleri, som han besøgte første gang for 20 år siden, hvor han kom til Danmark med en række gadedrenge fra Mexico, som skulle deltage i et gadeteaterprojekt.

- På samme måde, som der er et bånd mellem Jens og mig, er der et bånd mellem malerierne og mig, som er nærmest overjordisk. Jeg har kunnet mærke dem, fordi en del af mig lever videre i malerierne, siger Alberto Aragón Reyes.

Siden han indledte sin karriere som maler for 20 år siden, er hans malerier steget eksplosivt i værdi. På hans første udstilling i Mexico solgte han samtlige malerier og tjente lige nok til at købe en flybillet til Danmark, hvor en del af de malerier var blevet til. I dag sælges hans malerier for mange hundrede tusinde kroner. Og enkelte op mod en million kroner.

Eftertragtede malerier

De 16 malerier er langtfra de første, Alberto Aragón Reyes har fået stjålet. Han remser uden tøven de fem første tilfælde op, hvor han har blevet frarøvet malerier, eller hvor de "tilfældigt" er forsvundet under transport.

- Jeg har mistet malerier mellem Europa og USA. Mellem Tjekkiet og Danmark. Mellem USA og Mexico. Og flere gange i Mexico. En enkelt gang mistede jeg malerier til en hel udstilling med 18 malerier, da en varevogn blev stjålet. De fandt chaufføren bundet nøgen på motorvejen. Men heldigvis uskadt. Det er den slags, der sker i Mexico, og hvis mafiaen er indblandet, skal man bare glemme alt om at få det igen, siger Alberto Aragón Reyes.

Han tager det med et smil. Og glæder sig i stedet over, at han udstiller så mange værker i Galschiøt Galleri.

- Det bliver imponerende at se alle vægge i dette lokale fyldt med mine malerier. Mange af malerierne har jeg været i gang med i årevis. Enkelte af dem er jeg faktisk begyndt på her i galleriet for flere år siden. Jeg maler ofte ovenpå. Og ovenpå igen. Hvis du ser det maleri, vi fandt på eBay og som fik dansk politi og FBI involveret, gemmer der sig et andet maleri bagved. Et virkelig smukt et faktisk. Sådan arbejder jeg. Det er en evig proces, hvor jeg til tider må ofre mig og destruere flere uger eller måneders arbejde, siger Alberto Aragón Reyes, inden det omfattende arbejde med at indramme malerierne kalder.

Udstillingen "Drømmefragmenter - Stjålne, genfundne og nye værker" kan ses på Galschiøt Galleri fra fredag 15. november klokken 17, hvor der er fernisering.

De resterende ni stjålne maleriers skæbne er stadig ukendt, men de er efterlyst gennem Interpol. Foto: Simon Staun
Alberto Aragón Reyes sælger malerier for flere millioner kroner om året i dag. I begyndelsen af karrieren kostede hans malerier få hundrede kroner stykket. Foto: Simon Staun
- Det var en god idé at forsikre malerierne for lavt, så jeg ikke skulle betale så meget i told. Lige indtil de blev stjålet, siger Jens Galschiøt, der siden har sørget for at have en god forsikring på malerier, der skal transporteres mellem gallerier. Foto: Simon Staun
Flere af Alberto Aragón Reyes’ tyre-malerier er så store, at de mexicanske købere har bygget deres huse om for at have plads til dem. Foto: Simon Staun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce